Nyheder fra gl. site
Apple dropper Aabenraa Kommune
Dermed står 285 hektar ledig ved Kassø uden for Aabenraa. Det er dog ikke fordi Apple er sure på Aabenraa, i beskeden til kommunen blev der understreget at det er tale om en forretningsbeslutning, og at Apple ønsker at koncentrere sig som sit datacenterbyggeri i Viborg. – Det kommer fuldstændigt uventet for os, at Apple i dag på et telefonmøde orienterer os om, at man ønsker at afhænde sin byggegrund. Aabenraa Kommune har arbejdet med Apple i lang tid for at skabe grobund for et af verdens største datacentre. Det er dog samtidig min opfattelse, fra min samtale med Apple i dag, at der tale om en overordnet strategisk forretningsbeslutning truffet i USA, og at beslutningen er truffet helt uafhængigt af forhold i Aabenraa Kommune. Der har både i dag og hidtil været megen ros af lokale samarbejdspartnere og Aabenraa Kommune fra Apples side, siger direktør Stig Isaksen. Apple annoncerede i sommeren 2017, at man havde købt 285 hektar jord til etablering af et meget stort datacenter. Senere samme år købte Google en meget stor nabogrund til Apple. Aabenraa Kommune er løbende i kontakt med andre virksomheder i datacenterindustrien, som overvejer at etablere sig i Danmark og Aabenraa. – Det her er uden tvivl et uønsket bump på vejen for Aabenraa Kommunes lange indsats for at skabe arbejdspladser og øget bosætning ud af etableringen af datacentre i Aabenraa Kommune. Heldigvis er Apple ikke den eneste spiller på det marked, og som vores Datacenterstrategi jo tydeligt beskriver, har vi en målrettet …. (læs mere her)