Nye nyheder
Ekspert advarer: Børns AI-data kan lagres for altid
Brugen af kunstig intelligens er udbredt i Danmark. En analyse fra Dansk Erhverv viser, at mere end halvdelen af danskerne anvender sprogmodeller. Blandt de 18-29-årige er tallet oppe på 84%. Samtidig indikerer et studie fra Aarhus Universitet, at cirka hver syvende gymnasieelev har ført vennelignende samtaler med en chatbot. Den stigende brug blandt børn og unge vækker imidlertid bekymring hos Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet. Han peger på, at de indtastede oplysninger kan blive gemt og genbrugt flere år ud i fremtiden. Generelt deler vi – børn og voksne – ukritisk alt for mange oplysninger, og der er ikke rigtig nogen, der forstår præcist, hvor meget data der indsamles. Det akkumulerer gennem et langt liv, og det bliver ikke slettet, og det kan misbruges. Jens Myrup Pedersen. Han understreger, at oplysningerne i yderste konsekvens kan bruges til at opbygge detaljerede profiler. Børn deler ofte personlige oplysninger uden at forstå konsekvenserne, og især over for børn har vi en forpligtelse til at passe på. Selv tilsyneladende uskyldige oplysninger om for eksempel skole, familie og følelser kan bruges til at opbygge detaljerede profiler over tid, som kan få konsekvenser senere i livet. Det man har delt med en AI, kan eksempelvis i princippet bruges til afpresning i de forkerte hænder. Jens Myrup Pedersen. Udfordringer med GDPR uden for EU Langt størstedelen af de populære chatbots drives i dag af udenlandske teknologivirksomheder. Det skaber ifølge professoren udfordringer med gennemsigtigheden omkring databehandlingen. Der er svært at håndhæve GDPR-kravene, …. (læs mere her)