
Business
Fornuftig it-adfærd skal på skoleskemaet
Mange børn får deres første smartphone allerede omkring 3. klasse og har dermed adgang til internettet og sociale medier, der i dag er det rene slaraffenland fyldt med lokkende tilbud om underholdning. På overfladen ser det hele gratis og tilforladeligt ud, men det kræver en fornuftig tilgang og en fornuftig voksens impulskontrol, hvis børnene skal undgå at falde i nogle af de mange fælder, der er på nettets skyggesider, og i det hele lære at opføre sig ordentligt. Derfor bør eleverne i folkeskolen undervises i, hvordan de skal navigere på nettet, mener 94 procent af IDAs it-professionelle. Og de er fuldkommen på linje med 83 procent af danskerne i en undersøgelse lavet af IDA i forbindelse med den nationale cybersikkerhedsmåned her i oktober. IDAs it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg mener, at det er helt afgørende, at børn lærer en stribe tommelfingerregler, som sikrer dem mod at komme galt afsted. Det gælder alt fra mobning, chikane og krænkelser til tyveri af data eller identitet og økonomisk udnyttelse. ”Børn skal lære at være kritiske overfor gratis tjenester som TikTok, Snapchat og diverse spilplatforme. De bør også lære, hvordan man gør det sværere at overvåge deres færden på alverdens hjemmesider. Helt på linje med at børn skal kende færdselsreglerne i trafikken, bør vi også klæde dem ordentligt på, før de for alvor kaster sig ud i den digitale verden, når de får deres første tablet eller smartphone,” siger han. Ifølge Jørn Guldberg kan det være lettere sagt end gjort. I forbindelse cybersikkerhedsmåneden lancerer IDA i …. (læs mere her)