Editors choice

TEST: AirPods Pro (2. generation) imponerer

Jeg husker da jeg brugte AirPods Max første gang. Det var en imponerede fornemmelse at opleve, hvordan lydbillede ændre sig, når man drejede hovedet. Rumlig lyd var introduceret, vi kan også kalde den for 3D-lyd, og andre kæmpede med at få samme funktion ind i deres headsets. Men du behøver ikke investere 5.000 kroner i et headset for at opleve rumlig lyd. Det nyeste helt trådløse in-ear-headset fra Apple, AirPods Pro (2. generation), har nemlig også fået den funktion indbygget – og det er første gang jeg har oplevet rumlig lyd, eller 3D-lyd, i et lille in-ear-headset. Inden jeg kommer i gang med selve testen af headsettet, så lad og bare lige slå fast med det samme, at AirPods Pro (2. generation) er til os der bruger en iPhone. I princippet kan det godt bruges med en Android-enhed også, men det er skabt til at fungere med en iPhone, og det er her du får glæde af alle de fede funktioner der er i headsettet. God komfort, imponerende lyd Apple har med 3. generation af AirPods ændret designet af deres headset. Oprindeligt hang headsettet nærmest i øret, og der hang et par lange hvide rør ned ad kinden på dig. Men med AirPods 3. generation blev designet ændret, og AirPods Pro (2. generation) har samme design. Headsettet er blevet mindre, det har fået en lille dut der går ind i øregangen, men hænger stadig i en vis grad, i øret på dig. Den designændring gør at det er lettere at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

AirPods Pro har fået aktiv støjreduktion

AirPods Pro fås med bløde, fleksible silikonepropper i tre forskellige størrelser, som tilpasser sig formen i det enkelte øre. Det giver både en behagelig pasform og gør dem tætsluttende – afgørende, når det handler om at opnå en omsluttende lyd. AirPods Pro bruger et innovativt ventilsystem til at udligne trykket, så de bliver endnu mere behagelige. AirPods Pro er sved- og vandafvisende og dermed perfekte til en aktiv livsstil. Aktiv støjreduktion i AirPods Pro bruger to mikrofoner og avanceret software til kontinuerligt at tilpasse dem til hvert enkelt øre og hovedtelefonens form. Det fjerner baggrundsstøj, så der opnås en individuelt tilpasset, oplevelse med støjreduktion, som giver brugeren mulighed for at fokusere på det, der lyttes til – uanset om det er yndlingssangen eller en telefonsamtale. Den første mikrofon er udadrettet og registrerer eksterne lyde, så den omgivende støj kan analyseres. AirPods Pro skaber derefter støjdæmpning, der reducerer baggrundsstøj, før den når til lytterens øre. En indadrettet mikrofon lytter ind mod øret, og AirPods Pro reducerer resterende støj, som registreres af mikrofonen. Støjreduktion tilpasser kontinuerligt lydsignalet 200 gange pr. sekund. AirPods Pro lover suveræn lydkvalitet med adaptiv EQ, som automatisk justerer musikkens lave og mellemste frekvenser til udformningen af en persons øre. En specialfremstillet forstærker med stort dynamisk område giver en ren og utroligt tydelig lyd og forlænger samtidig batteritiden. Den driver en specialfremstillet højttalerdriver med stort udsving og et minimum af forvrængning, som hjælper med at optimere lydkvaliteten og fjerne baggrundsstøj. Driveren giver ensartet, fyldig bas ned til 20 Hz …. (læs mere her)