Nyheder fra gl. site

Nye gamingskærme når 165Hz

De to nye modeller, 24G2SPU og 27G2SPU erstatter modellerne 24G2U og 27G2U, er udstyret med ergonomiske skærmfødder, der gør at du kan lave højde-, hældnings-, drejnings- og rotationsjusteringer. Begge har integreret 4-port usb-hub, så du kan tilslutte tastatur og mus direkte til skærmen, der forresten også har indbygget 2W højttalere. De nye skærme har IPS-paneler der giver full HD-opløsning, og opdateringshastighed på 165Hz. Responstiden er på 1ms MPRT, hvilket, ifølge producenten, stort set eliminerer ghosting og skulle give skarpe sløringsfri billeder. Designet er rammeløst på tre sider, hvilket skulle gøre det let at have flere skærme sat op ved siden af hinanden. Der er også kommet to skærme mere fra AGON by AOC, 24G2SPAE og 27G2SPAE, der dog ikke har usb-hub og som har enklere skærmfødder. Det er samme panel der er i disse modeller, men de har ikke så mange funktioner som de to større modeller. Alle fire skærme er udstyret med Game Color, Dial Point og LowBlue Mode når du skal game. 24G2SPU og 27G2SPU kommer på markedet enten i slutningen af marts eller starten af april, og priserne bliver på 1.849 kroner hhv. 2.199 kroner. 24G2SPAE og 27G2SPAE dukker op til juli og får priser på 1.799 kroner hhv. 1.999 kroner.
Nyheder fra gl. site

Officiel League of Legends skærm lanceret

Den nye skærm fra ARGON by AOC har fået navnet AG275QXL og kommer med funktioner som League og Legends Mode, LoL QuickSwitch, eksklusive tænd/sluk-lyde, Light FX Sync og LoL Signature ODS-design. Skærm og fod er udsmyket med elementer fra Hextech-designet, der er kendes fra League of Legends-universet, og de skulle lyse op ved hjælp af Light FX-systemet, der synkroniseret med spillet på skærmen. Skærmen er på 27″ og af IPS-typen med en QHD-opløsning og en opdateringshastighed på 170Hz. AG275QXL understøtter Adaptive Sync med FreeSync Premium og har en responstid på 1 ms GtG, der er med til at sikre et fejlfrit billede. Derudover er skærmen udstyret med VESA DisplayHDR 400, ShadowControl og flimmerfri tilstand. AGON PRO AG275QXL – League of Legends Edition kommer på markedet i løbet af marts til en pris på omkring 4.000 kroner. 
Gadgets

TEST: Fin, men dyr, mobilskærm til laptoppen

Personligt mangler jeg ofte en ekstra skærm når jeg er på farten. Det kan være svært at arbejde på den lille skærm de fleste laptops er udstyret med, og det er virkelig problematisk hvis man gerne vil fremvise en præsentation for kunder, venner eller bekendte. Det er så her en ekstern skærm kommer til sin ret, men det er dog yderst besværligt at hive en skærm med sig, den masser af kabler, ekstra strømforsyning og ikke mindst en fod skærmen kan stå på. Alle disse udfordringer adresserer I1601P. Den napper strømmen fra den laptop den bliver sluttet til via usb-c-kablet, det cover der beskytter skærmen i tasken, kan tages af, vendes om og bruges som magnetisk holder – genial detalje, og så vejer den ikke mere end 800 gram. Det var let at koble den sammen med min laptop. Det var ikke nødvendigt med drivere eller specielle programmer, den virkede så snart jeg havde koble den til med det tilhørende kabel. Der medfølger godt nok en cd med et program, men dels.. hvem pokker har et cd-drev længere? … dels kan du hente de programmer fra nettet, og dels behøver du dem overhovedet ikke. I1601P virker både sammen med pc og mac, og skærmen dublikerer automatisk indholdet fra din computer over, så alt du ser på din laptops skærm, bliver også vist på I1601P. Her skal du dog lige være opmærksom på, at skærmens maksimale opløsning er på 1.980 x 1.080, så hvis dit skærmbillede er markant større, så kan …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny gaming-skærm og -mus fra AOC

Den nye skærm, AGON PRO AG274QGM har en opdateringshastighed på 300 Hz, en responstid på 1ms GtG og en QHD-opløsning på 2.560 x 1.440. IPS-panelet i AG274QGM sikrer brede betragtningsvinkler og stor farvenøjagtighed. Mini LED-baggrundsbelysningen består af 576 dæmpbare zoner, hvilket giver skærmen en Vesa DisplayHDR 1000-certificering, der lover skarpe billeder og dyb sort. Skærmen er samtidig udstyret med Nvidia G-Sync Ultimate-teknologien, som giver brugerne fordelene ved en variabel opdateringshastighed, der eliminerer hakken og problematiske billeder. Det indbyggede G-Sync-modul tilbyder variabel overdrive, hvor reaktionstiden på de enkelte pixels optimeres til ændringer i opdateringshastigheden. AG274QGM er desuden udstyret med Nvidia Reflex Analyzer. Dette modul registrerer klik fra en gaming-mus og måler tiden, før pixels ændres på skærmen. Den har fire indbyggede USB 3.2-porte. Den grønne USB-port er beregnet til integrationen med Nvidia Reflex Analyzer. AOC GAMING GM510 Nvidia Reflex-mus er designet til højrehåndende og har et særligt bikubemønster. Denne unikke form og struktur gør musen så let som muligt (58g). Den har en indbygget Pixart PMW3389-sensor af høj kvalitet og holdbare Kailh switches, der er garanteret til at holde til 80 millioner klik. AOC GM510 byder på ægte 16.000 DPI, 50g acceleration og en sporingsnøjagtighed på 400 tommer pr. sekund. GM510-musen kan tilsluttes den dedikerede Reflex USB-port på AG274QGM, hvilket giver spillere øjeblikkelig, nøjagtig feedback på maskines latenstid. Det er endnu ikke oplyst, hvornår skærmen kommer til Danmark, eller hvad prisen bliver. Musen skulle allerede være på markedet, og har en pris på 329 kroner.
Nyheder fra gl. site

Så er der pro-skærmen til konkurrence-gameren

AOC står bag gamingserien Agon, og de har lige udvidet deres Agon Pro-serie med tre nye skærme på 27″, AG274QXM (QHD@170Hz), AG274UXP (4K@144 Hz) og AG274QG (QHD@240 Hz). AG274QXM har Mini LED backlight-teknologi og et hurtigt IPS-panel med QHD-opløsning (2.560×1.440) og 576 dæmpningszoner, som giver DisplayHDR 1000-understøttelse og minimerer halo-effekt. Skærmen har desuden en opdateringshastighed på 170 Hz med 1 ms GtG, der giver flydende billeder. Fordi skærmen er G-SYNC-kompatibel skulle den sikre billeder uden hakkende gameplay. AG274UXP er G-SYNC-kompatibel og udstyret med et Nano IPS-panel med 4K-opløsning (3.840×2.160), der giver ekstremt skarpe billeder med en pixeltæthed på 163 PPI. Kombinationen af 4K-opløsning og en opdateringshastighed på 144 Hz og 1 ms GtG betyder, at skærmen er særlig velegnet til konkurrencespillere. Skærmen har desuden høj farvenøjagtighed og understøtter DisplayHDR 600, som skulle give levende og dynamiske billeder ved meget høje lysstyrker. AG274QG har G-SYNC ULTIMATE, et hurtigt IPS-panel med QHD-opløsning (2.560×1.440) og en opdateringshastighed på op til 240 Hz, der giver utrolige detaljerede billeder. Med sin responstid på 1 ms GtG er den stort set fri for ghosting og latens-aficionados kan sågar måle deres systems latenstid med den indbyggede NVIDIA Reflex Analyzer. AG274QG understøtter også DisplayHDR 600, som giver realistiske lyseffekter og mørke skygger på samme tid. Alle tre skærme er udstyret med en 120 mm fod, som kan justeres i højden og har en indbygget 4-port USB 3.2-hub, så gamere kan tilslutte deres tastaturer, mus, lys til streaming og webkameraer. Alle modeller har desuden to 5 W højttalere, som …. (læs mere her)