Nyheder fra gl. site

Volvo Cars vil gøre Apple CarPlay bedre i deres biler

Den nye opdatering gør det muligt at tilgå Apple Maps og andre navigations-apps på skærmen bag rattet. Opdateringen lover at gøre det mindre kompliceret at tage opkald, da det nu bliver muligt at besvare, afvise og slutte opkald med knapperne i rattet og på skærmen i midten, ligesom skærmen i midten også vil vise medieinformation, der gør det nemmere at afspille, pause og skifte mellem sange, når man hører musik. Med opdateringen kommer også en række ændringer, der skulle forbedre oplevelsen for bilens fører. Som noget nyt får man mulighed for at skifte mellem førerstøttefunktioner med knapperne på rattet, og man kan vælge, om sidespejlene skal slås ind eller fortsat være foldet ud, når bilen låses. Derudover omfatter ændringerne blandt andet mindre optimeringer af motorkalibrering og forskellige fejlrettelser. Den nye Apple CarPlay-opdatering er tilgængelig for alle Volvo-ejere globalt, der har Google integreret i deres bil.