Nyhedsbrev

TEST: Robotplæneklipper fra Husqvarna er en arbejdshest

Da jeg fik den nye kabelløse robotplæneklipper, Automower 308V, til test, troede jeg først at Husqvarna havde sent mig den forkerte. Den lignede præcist alle de tidligere Husqvarna modeller jeg har testet gennem årene. Eneste lille visuelle forskel findes foran, hvor der er kommet et lille diskret kamera. Men forskellen viste sig hurtigt, for hvor jeg med tidligere modeller, skulle trække kabler rundt i haven for at lave en afgrænsning, og på samme måde lave de ø’er, hvor robotten ikke måtte køre, så var det ikke noget jeg skulle beskæftige mig med her. Robotten er nemlig – som så mange andre nye modeller, helt kabelfri når det kommer til at fortælle den, hvor den må køre og hvor den ikke må. Det betød også, at jeg lynhurtig var i gang med at arbejde med robotten. Jeg skulle bare finde et sted til basen, og slutte strøm til den, og så var den første del af opsætningen klaret. Da robotten så var ladet op, kunne jeg gå i gang med at angive områder, hvor den skulle arbejde. På alle andre modeller jeg har arbejdet med, var det en super let og intuitiv oplevelse. Men Husqvarna havde taget en lidt mere udfordrende tilgang til opgaven. Jeg skulle stadig køre robotten rundt i kanten af haven, men der var en stor forskel. Hver gang robotten skulle skifte retning, skulle jeg angive et punkt på kortet. Jeg har en del steder i min have der ikke er helt lige, men som er kurver og …. (læs mere her)
Gadgets til hjemmet

Husqvarna sender avanceret kamerateknologi ind i villahaven

Markedet for robotplæneklippere bevæger sig i stigende grad væk fra de traditionelle afgrænsningskabler. Husqvarna udvider nu deres sortiment med Automower 308V, der bringer teknologier, som tidligere var forbeholdt de største modeller, ned i en prisklasse rettet mod almindelige villaejere. Intelligens og navigation uden kabler Den nye model skiller sig ud ved at benytte en kabelfri installation, hvilket eliminerer behovet for at grave ledninger ned i haven. Systemet opsættes via en app, og navigationen understøttes af indbygget kamera og AI-teknologi. Dette gør maskinen i stand til at aflæse haven og reagere på midlertidige forhindringer. Ifølge materialet registrerer robotten “legetøj, haveredskaber og andre forhindringer og undgår dem automatisk.” For at sikre stabil drift i områder, hvor satellitsignalet kan være svagt, eksempelvis under store træer eller tæt på bygninger, kræver robotten adgang til stabilt Wi-Fi. Zoneopdeling og mønsterklipning For brugere med specifikke ønsker til havens udseende giver Automower 308V mulighed for at opdele plænen i zoner. Dette gør det muligt at lade visse områder stå vilde, mens andre klippes efter faste mønstre som striber eller skaktern. Integrationen med det smarte hjem udvides desuden løbende. En planlagt Smart Home opdatering vil gøre det muligt, at man “kan styre robotten med stemmen, fx via Alexa.” Tekniske specifikationer og varianter Automower® 308V er designet til mindre og mellemstore haver, men Husqvarna lancerer samtidig en kraftigere variant, Automower® 312V, til de større arealer. Specifikationer for Automower 308V: Modellerne forhandles nu hos landets Husqvarna-forhandlere.