Editors choice
TEST Husqvarna Automower 430X: Når kun det bedste er godt nok
Jeg elsker robotplæneklippere, de sparer mig for timevis af arbejde sommeren over, men nogle gange ’fylder’ de for meget i dagligdagen. De kan være for larmende, man skal være opmærksom på at flytte legetøj osv. fra plænen og de er ikke altid lige neutrale i haven. Men det er ikke tilfældet med Husqvarne Automower 430X, der har slået en af mine store plæner hele sommeren. En plæne der har budt på diverse udfordringer, så som områder der skal undgås, trampolin der pludselig blev sat op i haven, og legetøj der konstant ligger på plænen, og som datteren ville være ked af at miste. Som du måske husker var der en lang periode med tørke, og her valgte jeg at slukke helt for Automower, for ikke at ødelægge plænen. Men ellers har den kørt uden afbrydelser siden foråret. Resultatet er perfekt. En plæne der står lige så flot som en golfbane, alt mos er væk og det er en fryd at gå barfodet på plænen (når det ikke lige er koldt altså). Det er en topmodel jeg har haft kørende, og med en pris på omkring 24.000 kroner kan man forvente meget, hvilket jeg også gjorde, og den leverede hver gang. Den indbyggede gps opretter en kort over haven, og dette kort inkluderer afgrænsningskabel og guidekabel. Derefter registrerer Automower automatisk, hvilke dele af haven den har klippet, og tilpasser klippemønstret, så den sikrer den optimale måde at klippe på, og så den bruger mindst mulig tid på jobbet. Husqvarna Automower 430X: …. (læs mere her)