Nyheder fra gl. site

Nu skifter Googles chatbot, Bard, navn til Gemini

Siden Googles chatbot Bard blev lanceret sidste år, har brugerne i stadig stigende grad brugt den til alt lige fra at forberede jobinterviews og brainstorme ideer til at søge kostvejledning og lektiehjælp. Tidligere på måneden kunne Google fortælle, at chatbotten nu kører på Googles opgraderede sprogmodel, Gemini Pro. Netop denne familie af sprogmodeller har givet helt nye muligheder inden for AI, og derfor tager Google nu det næste skridt: Bard bliver slet og ret til Gemini, som i denne version forbliver gratis for brugerne. Det sker i forbindelse med en række nyheder og opgraderinger inden for Googles generative AI. Blandt andet bliver Gemini Advanced – en betalingsversion af chatbotten, som kører på Googles allermest avancerede sprogmodel, Gemini Ultra – tilgængelig i Danmark og resten af verden fra i dag, til at begynde med kun på engelsk. Denne version går skridtet videre end andre chatbots og kan bl.a. hjælpe med større kreative projekter, løse avanceret kodning, føre diskussioner – og sågar være en personlig tutor, som giver step-by-step instruktioner. Den vil inden længe også give mulighed for at sammensmelte lyd, billede, video osv. og have fangarme ud i resten af Googles AI-univers. Gemini Advanced (på engelsk) koster 169 kroner om måneden med en gratis prøveperiode på to måneder. Samtidig annoncerer Google, at Gemini bliver tilgængelig på mobiltelefoner, både Android og iOS, så brugere fremover kan få adgang til Gemini direkte fra lommen. App’en kommer dog ikke til Europa i første omgang, men planen er en snarlig udrulning til flere lande. Foruden chatbotten bliver Gemini gradvist indrullet …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu får Googles AI en stor opgradering i Danmark

I december lancerede Google sin seneste og mest avancerede sprogmodel, Gemini, som siden er blevet integreret i en række Google-produkter, inklusiv chatbotten Bard på engelsk. Nu er turen kommet til Danmark: I sidste uge overgik Bard på dansk til at køre på Gemini Pro som led i en udrulning til hele verden. Bard med Gemini Pro er bedre end sin forgænger til at forstå, opsummere, ræsonnere, kode og planlægge – og på den måde levere hurtigere og mere fyldestgørende svar på kreative og komplekse spørgsmål. Det er Googles vision, at kunstig intelligens skal være en hjælpsom makker i hverdagen for alle. Og lanceringen af Bard med Gemini Pro er et vigtigt skridt i den retning, fordi det skaber en mere livlig og intuitiv samtalepartner. Vi håber, at brugerne vil tage det til sig og eksperimentere med det på kreative og produktive måder. Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark Bard er fortsat bedst egnet til at løse dybere, mere komplekse opgaver, mens simple, faktuelle spørgsmål bedst løses med en traditionel Google-søgning. Så i stedet for at spørge Bard om hvem X person er, kan man eksempelvis bede Bard:  Faktatjek Bards svar Sideløbende med overgangen til Gemini Pro bliver det også lettere at dobbelttjekke Bards svar. Funktionen ‘Google it’ bliver nu også tilgængelig i Bard på dansk. Når du klikker på ’G’-ikonet i en samtale, vil Bard undersøge, om der er kilder på nettet, der kan bekræfte det svar, den har givet dig – og selv fremhæve de paragraffer, hvor dette dobbelttjek kunne være relevant. Kigger …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Google går et skridt videre med AI

Ifølge en pressemeddelelse kombinerer Bard alverdens viden fra internettet med intelligensen og kreativiteten fra Googles sprogmodeller. På den baggrund kan den fx hjælpe med at forklare nye opdagelser fra NASAs James Webb-teleskop til en 9-årig – eller lære om de bedste angribere i fodbold netop nu og give forslag til træningsøvelser. Lanceringen bliver i første omgang en ‘light’ udgave af LaMDA, fordi denne mindre model kræver markant mindre computerkraft, og dermed nemmere kan udrulles til flere brugere. Det giver mere feedback fra brugerne, hvilket i kombination med interne test sikrer, at Bards svar lever op til en høj tærskel for kvalitet, sikkerhed og grundighed.  AI kan komme milliarder til gode Kunstig intelligens er allerede i dag en integreret del af de fleste af Googles produkter, og den spiller en rolle i alt fra at spotte livstruende sygdomme tidligt til at give mennesker adgang til information på deres eget modersmål. Hver eneste dag bliver regnekraften større og mulighederne flere, og det åbner for løsninger, der kan komme milliarder af mennesker til gode. Eksempelvis nye måder at finde information i alt fra sprog, billeder, video og lyd. Historisk set har brugerne primært besøgt Google for at få svar på faktuelle spørgsmål som “hvor mange tangenter har et klaver?” Spørgsmålene bliver dog i stigende grad mere og mere komplekse, som eksempelvis “er det sværest at lære at spille klaver eller guitar, og hvor meget øvelse kræver hver af dem?”  Inden længe vil der i Googles søgemaskine være features, som dissekerer kompleks information og …. (læs mere her)