Nyheder fra gl. site
Kunstig intelligens skal hjælpe med at opspore cancer
Gennem årtier har man baseret opsporing af kræft på kliniske data, screening og på de metoder, som lægevidenskaben arbejder med traditionelt set. Men i en ny og mere digital verden kommer nye værktøjer i brug, og de kan hjælpe både læger og patienter til en bedre, mere sikker, og fokuseret diagnostisk proces I forskningsprojektet, der var et samarbejde mellem Sygehus Lillebælt, Institut for Biokemi og Immunologi ved Syddansk Universitet, Kræftens Bekæmpelse og SAS institute, var man nysgerrig på, om man hos patienter, der gik til deres praktiserende læge med uspecifikke symptomer, kunne bruge blodprøver, som et ekstra værktøj til at identificere personer med øget risiko for kræft. Man sammensatte derfor 23 foruddefinerede laboratorieblodprøver i en analytisk profil, der blev introduceret til praktiserende læger. Formålet var at finde ud af, om man med en statistisk analyse, med brug af kunstig intelligens, af disse blodprøver kunne forudsige, om en patient vil få kræft indenfor 90 dage. Resultaterne af den nye forskning viser, at man kan udvikle en AI-model baseret på laboratorieblodprøver, som er i stand til at give en brugervenlig risikoscore til at forudsige kræft inden for 90 dage. Blodprøver, er nemme at håndtere for de praktiserende læger, hvorfor AI-risikoscoren kan vise sig at være et værdifuldt værktøj i den kliniske beslutningsproces. Den praktiserende læge får hurtigt data retur fra blodprøverne, der understøtter de svar, patienten skal have. fx om en patient har brug for hurtige yderligere undersøgelser ved en høj risiko eller hvis risikoen er lav, at man lige ser tiden …. (læs mere her)