Nyheder fra gl. site

Nyt cyberangreb truer nettet

Det er ingen hemmelighed at internettet er et farligt sted at være, og nu er der så en ny trussel fra en cyberhær af internetopkoblede enheder, også kaldet for IoT-enheder, der er klar til at angribe os alle. Cehck Point, den israelske it-sikkerhedsvirksomhed har netop opdaget at masser af internetopkoblede enheder er blevet inficeret med virus, og nu kontrolleres af en eller flere bagmænd i et såkaldt botnetværk. Det er estimeret, at botnetværket allerede har inficeret enheder mere end en million organisationer verden over til brug i et forestående angreb. ”Vi ved endnu ikke om bagmændene bare er ude på at skabe ravage globalt, eller om de har et særligt mål i form af en bestemt organisation eller industri, som de ønsker at lamme”, siger Maya Horowitz, leder af Check Points research team, der opdagede den nye trussel. Botnet som dette bruges til at foretage koordinerede cyberangreb, også kendt som som DDoS-angreb, der gennem massiv trafik fra de mange forbundne enheder og sensorer potentielt kan oversvømme og lamme store dele af internettet. Det enorme antal forespørgsler fra de mange enheder kan eksempelvis bruges til at sætte virksomheder, hospitaler og infrastruktur ud af drift ved at drukne hjemmesider, tjenester og servere i trafik. De første forsøg på at udnytte og rekruttere sårbare enheder til botnetværket blev først registreret i slutningen af september. Botnetværket, som bl.a. består af webkameraer og netværksroutere, udvikler sig meget hurtigere og kan potentielt forårsage langt større skade end det ødelæggende Mirai botangreb, der i 2016 lagde Netflix, …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Ung nigerianer bag international bølge af cyberangreb

Pludselig får begrebet ”Nigerian scam” en helt ny og langt mere aktuel klang. Væk er den Nigeriske prins der betler om penge, ind træder en hacker fra Nigeria der rammer et hidtil uset antal virksomheder over hele verden. Det er it-sikkerhedsvirksomheden Check Point der nu kan afsløre identiteten på en hacker, der har stået bag det, der ved første øjekast lignede en række statsfinansierede cyberangreb. Angrebene var målrettet over 4000 internationale virksomheder, hvoraf mange er førende indenfor deres industri. Heraf var tre danske virksomheder inden for fremstilling, elektronik og arkitektur også i skudlinjen. Bølgen af de globale angreb startede i april 2017, og det globale omfang af kampagnen og typen af de ramte organisationer tydede på, at det var en velorganiseret gruppe af IT-kriminelle eller en statsfinansieret enhed, der stod bag. Efter Check Points hold af efterforskere har undersøgt angrebene, viser det sig dog, at de er foretaget af blot én enkelt nigeriansk statsborger i midten af tyverne bosiddende nær landet hovedstad. På hans personlige Facebook-profil brugte han mottoet: ’get rich or die trying’. Angrebene bestod af falske e-mails, som lignede originale mails fra olie- og gasgiganten Saudi Aramco, verdens anden største olieproducent. E-mailene var målrettede finansielle medarbejdere, som bagmanden forsøgte at narre til at afsløre virksomhedernes bankinformationer eller åbne inficerede filer med ondsindet kode. Bagmanden havde succes med at inficere virksomheder i 14 tilfælde, hvilket har indbragt ham tusindvis af dollars. Der er dog ingen tegn på, at nogen af disse ofre var danske. ”Selvom denne person benytter sig …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Næsten hver femte virksomhed i Danmark ramt af malwareangreb fra Kinesisk marketingsbureau

Den installerede malware, som Check Points sikkerhedsteam har døbt Fireball, fungerer ved at overtage ofrenes computer gennem browseren, der laver enheden om til zombie i et enormt botnetværk. Efter at have overtaget computeren er hackerne i stand til at overvåge og manipulere brugernes webtrafik, så de bliver omdirigeret til at besøger falske hjemmesider og søgemaskiner, der generer reklameindtægter til bagmændene. Fireball indeholder også muligheden for at hackerne kan køre et hvilket som helst program eller kommando på den inficerede computer, eller downloade endnu flere skadelige filer og malware. Rafotech spreder Fireball gennem såkaldt bundling. Bundling foregår ved, at en bruger hentet et program, som sideløbende installerer flere ekstra programmer, hvilket både kan ske med eller uden brugerens godkendelse. På den måde spredes Fireball i stor stil eksempelvis gennem brugeres download af gratis programmer til fx billedbehandling eller Wi-Fi, hvor Fireball sniger sig med ind. Kinesiske bagmænd bag globalt angreb Omfanget af malware distributionen er alarmerende. Ifølge Check Points analytikere er over 250 millioner computere inficerede verden over med mere end 25 millioner ramte computere i Indien og 5,5 millioner i USA alene. Der findes ikke præcise tal for antallet af inficerede enheder i Danmark, men Check Point angiver, at knap hver femte eller 19 % af danske virksomheder har en computer med Fireball installeret i deres netværk. En anden indikator for det meget høje antal ofre er populariteten af Rafotechs falske søgemaskiner. Ifølge virksomheden Alexa, der indsamler data om den globale webtrafik, er 14 af Rafotechs falske søgemaskiner blandt de …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Smartphones med præ-installeret malware

Når det kommer til Android-enheder, så er malware ikke noget nyt, der findes rigtig mange apps der indeholder både ransomware som keyloggers og meget mere. Men at din smartphone nu kommer med malware installeret inden du pakker den ud er noget helt nyt. Men det israelske it-sikkerhedsfirma, Check Point, har nu fundet 38 forskellige Android smartphones og tablets fra forskellige Android-producenter. Naturligvis er de ondsindede apps ikke en del af den officielle ROM og digitale hukommelse, men er blevet tilføjet senere i løbet af enhedens produktion. Hovedparten af den præinstallerede malware på telefonerne er lavet til at stjæle information og indgå i reklamenetværk, som malwaren Loki, der viser uautoriserede reklamer til at skaffe omsætning til bagmændene. Eksperterne opdagede også en mobil ransomware under navnet Slocker, der potentielt kan forhindre adgang til telefonen og dens filer gennem kryptering mod opkrævning af løsepenge. Check Points eksperter var både i stand til at fastslå, hvornår fabrikanten færdiggjorde installationen af de originale systemapplikationer på enheden, hvornår den skadelige malware blev installeret og hvornår brugeren i sidste ende modtog enheden. Check Point ønsker dog ikke at oplyse, hvem der er der har installeret den skadelige malware. De har informeret producenterne, og så er det op til dem at tage aktion. Samtidig ønsker de heller ikke at oplyse mærker eller modeller på de inficerede modeller, så vi må håbe at de inficerede mærker er trykket tilbage. Risikoen ved præinstalleret malware Som en generel tommelfingerregel bør brugere forsøge at undgå risikable hjemmesider og kun downloade apps, de …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Nu får vi virus gennem billeder

Den nye angrebstype har fået navnet ImageGate, og Check Point har afsløret den metode hackerne bruger til at indlejre ondsindet kode, eller malware, i billeder og grafiske filer, og derefter uploade dem på de sociale medier som Facebook og LinkedIn. Hackerne udnytter en fejlkonfiguration i infrastrukturen bag sociale medier med henblik på bevidst at tvinge deres ofre til at downloade billedfilerne. Dette resulterer i inficerede enheder, som f.eks. mobiltelefoner og pc’er, så snart brugeren klikker på den downloadede fil. I løbet af de sidste tre år har hele sikkerhedsindustrien fuldt den massive spredning af typen Locky ransomware tæt specielt via sociale medier som Facebook. Check Points eksperter er af den overbevisning, at den nye teknik brugt i ImageGate-angrebene afslører, hvordan dette har været muligt – et spørgsmål der ellers ikke har været svar på indtil videre. Check Points eksperter var i stand til at afdække, hvordan angrebet påvirkede større hjemmesider og sociale netværk over hele verden, og tidligere i september har Check Point gjort Facebook og LinkedIn opmærksom på angrebstypen. Når det først er nu vi hører noget det, er det på grund af industriaffald, hvor firmaer som Check Point ikke går offentligt med den slags fund, før de berørte har haft mulighed for at udbedre problemet. I Locky ransomware bliver alle brugerens filer krypteret og taget som gidsel i det øjeblik den inficerede fil er downloadet og åbnet. Herefter er det kun muligt at få adgang til filerne, hvis løsesummen betales. Det estimeres, at disse filer stadig er i …. (læs mere her)