Editors choice

VIDEOTEST: 3 spændende headsets med store forskelle

I denne videotest har jeg kigget nærmere på tre meget forskellige headsets, Logitech G332, Creative SXFI Theater og JBL Club One. De har meget forskellige fokusområder, og priser, og dette er da heller ikke en sammenlignende test. Herunder kan du finde en samlet video, hvor du kan høre om alle tre headsets, eller du kan kigge lidt længere ned, og der kan du se små videoer af de enkelte headsets. Og længere nede kan du finde min vurdering, links og priser på de enkelte headsets. Konklusion Logitech G332 Samlet vurdering 70% Et ganske fint headset med en meget attraktiv pris på omkring 300 kroner. Det er klart bedst til gaming, hvor den giver en fin lyd, der dog ikke er 3D. Byggekvaliteten kunne godt have været lidt bedre, men det er næsten at forvente til et headset til 300 kroner. Læs mere hos Logitech. De bedste priser lige nu i samarbejde med PriceRunner Konklusion Creative SXFI Theater Samlet vurdering 90% SXFI Theater er klart det mest specielle headset jeg har testet. Det er fedt at det er et multifunktionsheadset, og specielt når du gamer er det et fedt headset. Det har en supergod 3D-lyd. Måske er den en anelse metallisk, men den fungerer rigtig godt. Læs mere hos Creative. Pris: Set til 1.500 kroner. Konklusion JBL Club One Samlet vurdering 95% Club One fra JBL er et fænomenalt godt headset. Super komfort og en lyd du ikke kan undgå at blive forelsket i. Komforten er i top, og der er …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

JBL lancerer high-end hverdags-headset

Med den nye serie af headsets, JBL CLUB, ønsker JBL at forene professionel lydteknologi med brugervenlige funktioner og et luksusdesign, som kan bruges både i hjemmet, på arbejdet eller når du rejser (når og hvis det måtte blive tilladt igen). Det første set i serien har fået navnet JBL CLUB ONE, og JBL har smidt masser af ny og spændende teknologi ned i det, blandt andet 40mm graphene drivere og True Adaptive Noise Cancelling-teknologi. Headsettet er designet i stift letvægtsmateriale, hvilket skulle have fordel, at forvrængningen reduceres og lydoplevelsen forbedres. Støjdæmpningsteknologien overvåger omgivelseslyden 50.000 gange i sekundet, for at sikre den optimale støjreduktion, og JBL siger at teknologien kompenserer for lydlækager, der kommer som følge af ting som briller, hår eller hovedbevægelser. Der er to headset mere i serien, nemlig JBL CLUB 950NC, der er en over-ear-model med noise cancelling og så er der CLUB 700BT der er et on-ear headset. Fælles for alle er der at de har Bluetooth 5.0 for at sikre en stabil forbindelse og optimal batterilevetid.