Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Apple vælger intelligent dansk dørlås

Fra fredag 15. juni 2018 kan Apple-brugere i mere end 20 lande i Europa købe en gennemprøvet dansk låseløsning i Apple Store. Den intelligente låseløsning Danalock V3 Smart Lock, der kan fjernbetjenes via en app på iPhone eller iPad. Opfindelsen er udviklet af Danalock i Harlev ved Aarhus. Her ligger en af verdens førende leverandører af Smart Lock-løsninger til boliger, hoteller og virksomheder. Europæiske forbrugere, der bruger HomeKit til at automatisere styringen af hjemmet, behøver ikke at bekymre sig om at huske deres nøgle, når de forlader hjemmet. De skal blot tage deres iPhone med og bruge Siris stemmekommandoer eller Apples Home app til at låse døren op med takket være løsningen fra Danalock. HomeKit er navnet på Apples samlende løsning til at gøre hjemmet digitalt med fx fjernstyring af lys og køkkenapparater via en iPad eller iPhone. Der er endnu ikke så mange produkter på markedet, der virker med HomeKit, men det ændrer Danalock på med sin nye intelligente låseløsning, som er den første Smart Lock på det europæiske marked, der er bygget til at arbejde sammen med Apples system. Brugerne kan tilpasse og administrere Danalock V3 låsen via én enkelt app – Apples Home app, hvorfra de kan give nøglefri adgang til familiemedlemmer og venner. For yderligere bekvemmelighed kan Danalock V3 forbindes med andre HomeKit tilbehør, såsom kameraer, lys, termostater, kontakter og sikkerhedssystemer. Sikkerhed på militærniveau Med det simple, danske design og avanceret AES-256 krypteringsalgoritme tilbyder Danalock en sikker, men elegant, dørlås. Danalock V3 HomeKit er en globalt …. (læs mere her)