Nyheder

Digitale gidseltagninger topper listen over cyberkriminalitet i 2017

2017 blev året, hvor Danmark virkelig fik at mærke, hvad internationale hackergrupper er i stand til, da det omfattende angreb WannaCry ramte landet. WannaCry, der blandt andet lagde rederiet Mærsk ned, er blandt den type af software, som man betegner som ransomware. Denne form for angreb er den mest benyttede i 2017, viser tal fra it-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender. Ransomware-angreb har skabt overskrifter siden 2014. Med ransomware-programmer tager de kriminelle personer, institutioner og virksomheders følsomme oplysninger som “gidsel” ved at kryptere dem. Oplysninger eller vigtige filer bliver låst, og de bliver først åbnet og tilbageleveret, når du har betalt en løsesum. Hvis du for resten vil høre mere om Ransomware, så kan du høre vores nye podcast om emnet lige her. Ransomware er på en klar førsteplads over de mest brugte og mest indbringende former for cyberangreb i 2017 ifølge Bitdefender, som dagligt støder på op mod 500.000 nye eller versionerede former for ondsindet software heriblandt forskellige typer af ransomware. Bitdefenders tal viser, at én virksomhed blev ramt hvert minut i 2017 af ransomware. På den måde tjente cyberkriminelle i omegnen af 5 milliarder kroner i 2017 udelukkende via ransomware. [yuzo_related] Bogdan Botezatu er ekspert i digitale trusler hos Bitdefender, og han fortæller: “Et af problemerne ved ransomware er, at det er svært at gøre noget ved. Det så vi, da Danmark blev ramt, det skabte virkelig praktiske og økonomiske udfordringer. Et andet problem ved ransomware er, at det er vanskeligt at fange bagmændene. Til gengæld er det en yderst indbringende form …. (læs mere her)