Digitale gidseltagninger topper listen over cyberkriminalitet i 2017

Ransomware er en ondsindet software og angrebsmetode, som tager offerets personlige oplysninger som gidsel, indtil løsepenge er betalt. Ransomware topper listen over de mest populære og indbringende former for cyberkriminalitet i 2017, viser tal fra it-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender

2017 blev året, hvor Danmark virkelig fik at mærke, hvad internationale hackergrupper er i stand til, da det omfattende angreb WannaCry ramte landet. WannaCry, der blandt andet lagde rederiet Mærsk ned, er blandt den type af software, som man betegner som ransomware. Denne form for angreb er den mest benyttede i 2017, viser tal fra it-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender.

Ransomware-angreb har skabt overskrifter siden 2014. Med ransomware-programmer tager de kriminelle personer, institutioner og virksomheders følsomme oplysninger som “gidsel” ved at kryptere dem. Oplysninger eller vigtige filer bliver låst, og de bliver først åbnet og tilbageleveret, når du har betalt en løsesum.

Hvis du for resten vil høre mere om Ransomware, så kan du høre vores nye podcast om emnet lige her.

Ransomware er på en klar førsteplads over de mest brugte og mest indbringende former for cyberangreb i 2017 ifølge Bitdefender, som dagligt støder på op mod 500.000 nye eller versionerede former for ondsindet software heriblandt forskellige typer af ransomware. Bitdefenders tal viser, at én virksomhed blev ramt hvert minut i 2017 af ransomware. På den måde tjente cyberkriminelle i omegnen af 5 milliarder kroner i 2017 udelukkende via ransomware.


[yuzo_related]


Bogdan Botezatu er ekspert i digitale trusler hos Bitdefender, og han fortæller:

“Et af problemerne ved ransomware er, at det er svært at gøre noget ved. Det så vi, da Danmark blev ramt, det skabte virkelig praktiske og økonomiske udfordringer. Et andet problem ved ransomware er, at det er vanskeligt at fange bagmændene. Til gengæld er det en yderst indbringende form for kriminalitet. Vi har set angreb, som på få måneder indbringer hundredevis af millioner kroner, og gerningsmændene forsvinder fra radaren, så snart pengene er tjekket ind.”

En it-kriminel tjener i gennemsnit 1.500 kroner per 1 krone investeret i et ransomware-angreb ifølge Bogdan Botezatu. Han forklarer, at hvis man er af den opfattelse, at det kræver stor erfaring at starte et ransomware-angreb, så kan man godt tro om igen:

“Basale ransomware-angreb kan sættes i gang af børn. Hvis man kommer ind på nettets mørke afkroge og kriminelle handelspladser, så finder man hjemmesider som RaaSberry, hvor du for få kroner kan betale dig til en ransomware-service,” siger Bogdan Botezatu.

Privatpersoner har altid været et mål for ransomware, men Bogdan Botezatu forudser, at de mest professionelle kriminelle i højere grad vil fokusere på at ramme store virksomheder og offentlige institutioner i 2018:

“Det er attraktivt at angribe mål med mange penge, og hvor de stjålne informationer er helt afgørende for offerets fortsatte eksistens. Vi har set, hvordan hospitaler fx bliver ramt, da de har mange penge, og da de ikke har noget valg i situationen, andet end at betale,” afslutter sikkerhedseksperten.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3371 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?