Sociale medier øger behov for sikker digital adfærd
Mere end hver anden dansker (57 pct) mellem 18 og 34 år sætter deres lid til sociale medier, når de vil føle sig forbundet med verden omkring dem, viser en ny undersøgelse fra Kaspersky, der har spurgt 1.001 danskere om deres brug af sociale medier. Her viser undersøgelsen, at danskerne i gennemsnit hver dag bruger 1,5 time på Facebook, 1 time på Instagram og 2 timer på TikTok – mens de mest dedikerede brugere (5 pct) tiktokker derudaf i op til otte timer om dagen. Det er ikke helt skævt at konkludere, at mange er afhængige af sociale medier. Årsagen kan findes i, hvordan brugen af sociale medier får os til at føle. Mere end halvdelen (53 pct) føler sig underholdt og mere end hver tredje (34 pct) føler sig opdateret. Hver tredje dansker (30 pct) mener at sociale medier har en positiv effekt på samfund og politik, mens 24 pct. mener det modsatte. Bagsiden af de sociale medier Hver gang vi scroller gennem de forskellige feeds, deler vi information om os selv, som de sociale medier bruger til at målrette markedsføring til os. Men vi åbner os også for it-kriminelle, der kan bruge vores personlige data til identitetstyveri eller online trolling. Afhængighed af sociale medier kan også have en skadelig effekt på vores mentale sundhed. De fleste danskere er dog opmærksomme på de negative sider ved brug af sociale medier. Næsten to tredjedele (63 pct) har hørt historier om de negative konsekvenser ved brug af sociale medier, og af …. (læs mere her)