Nyheder fra gl. site

To nye spændende OLED-tv fra Philips

Det nye Philips-tv, OLED805, er et supertyndt 4K OLED UHD tv med 4. generation af Philips billedprocessor P5, der nu også har fået kunstig intelligens – som snart sagt alle andre gadgets på markedet. OLED805 er også udstyret med Ambilight på tre sider, der matcher skærmens farver, der så kastes op på bagvæggen, for at give et langt mere behageligt billede. Der kommer også en ny fjernbetjening til tv’et, og den har baggrundsbelyste taster i et metaldesign. Det med det baggrundsbelyste taster sætter jeg personligt pris på – det er hamrende irriterende at lede efter tasterne på remoten, når man sidder i den mørke dagligstue og ser lidt Netflix. Tv’et understøtter alle førende HDR-standarder, og har indbygget Dolby Vision og Dolby Atmos. OLED805 er baseret på Android TV og har indbygget Google Assistant, og fungerer også med Alexa og Siri. Philips har også udstyret OLED805 med DTS Play-Fi, hvilket giver mulighed for trådløs multirumslyd. DTS Play-Fi er en app-baseret platform, der gør det muligt at koble produkter sammen på tværs af mærker, så du kan få et trådløst system i hjemmet, hvor du kan afspille musik og radio. OLED805 i 55″ får en pris på 14.999 kroner og 65″-versionen kan du få med hjem for 22.999 kroner.
Nyheder fra gl. site

Plantronics og Dolby indgår samarbejde om gaminglyd

REDIGERET:  De oprindelige priser var oplyst forkert. De nye priser er nu at finde i slutningen af artiklen. Dolby Atmos-lydteknologi giver både spilleren en følelse af at være mere til stede i spillet og hæver den samlede spiloplevelse. I det spring fra surround sound til en tredimensionel lydoplevelse vil de nye RIG 400LX, RIG 600LX og trådløse RIG 800LX blive tilgængelige med koder, som giver mulighed for gratis aktivering af Dolby Atmos via Xbox One eller Windows 10 pc. Så snart Dolby Atmos er aktiveret, vil spilleren opnå en mere kraftfuld og bevægende lyd, der svæver rundt om spilleren med en øget præcision og realisme. Med Plantronics RIG-gamingheadsets med Dolby Atmos kan spillere høre lydsignaler både forfra, bagfra, over sig og under sig. I stedet for at skubbe flad lyd gennem 2D stereokanaler giver Dolby Atmos gamere de fulde positionsdata for deres omgivelser ved at behandle lydene som individuelle genstande, der realistisk bevæger sig rundt omkring spilleren. Foruden Dolby Atmos-lydteknologi kommer den nye RIG-serie i Plantronics’ signatur-letvægtskonstruktion med et alsidigt design med lydisolerende ørekopper og lydkontrol lige ved hånden – Plantronics RIG gamingheadsets’ kendetegn. Plantronics trådløse RIG 800LX Ydeevne: Du kan game både dag og nat med 24-timers batterilevetid og forsinkelsesfri, trådløs forbindelse til Xbox One. RIG 800LX leverer forstærket lyd, og med matchede 40 mm drivere bringes lydniveauet til live. De lavfrekvente resonatorer forstærker bassen og begrænser forvrængning. Derudover giver stemme-feedback dig mulighed for at overvåge dit udgående chatniveau samt kvaliteten af denne, mens den støjreducerende mikrofon sikrer, at …. (læs mere her)