Gadgets

Forstyr venligst ikke – hilsen Jabra

Jabra vover pelsen og lover ’total’ støjdæmpning, når Elite 65e lanceres om kort tid. Bluetooth-headsettet er det nyeste tilføjelse til serien af Elite-headsets, der fås med både aktiv og passiv støjdæmpning, hvilket skal sikre en uforstyrret lydoplevelse. Jabra Elite 65e er udviklet til at levere lyd af højeste kvalitet og skal give den bedste kombinerede stemme- og musikoplevelse. Disse trådløse ørepropper med neckband er skabt til at levere kategoriens bedste trådløse musik og opkald og to niveauer af støjdæmpning inklusiv Jabras løsning indenfor aktiv støjdæmpning (ANC), der udfordrer eksisterende løsninger på markedet, skriver Jabra i deres pressemeddelelse. Endelig lover Jabra en høj samtalekvalitet qua headsettets tre mikrofoner, som skaber en støjblokeringszone, der sikrer, at din stemme gengives krystalklart – uanset om du står på en larmende togperron eller går på en travl gågade. Jabra garanterer total støjdæmpning – takket være både aktiv og passiv støjdæmpning. Det er Jabras specialdesignede ørepropper samt Jabra EarGels™, der gennem pasformen sikrer den optimale forsegling i forhold til den passive støjdæmpning, som udelukker baggrundsstøjen. Jabra EarGels skal ikke kun give dig ro til at lytte til din musik – de skal også forfine bassen i din musik. Headsettets aktive støjdæmpning (ANC) går desuden digitalt ind og fjerner yderligere støjniveauer. Jabra har i årevis tilføjet aktiv støjdæmpning i deres professionelle headsets, men nu bringer den danske lydproducent denne teknologi ind i deres headsets til private forbrugere. Jabra lover bedste stemmeoplevelse i sin klasse Elite 65e trækker på GN Group’s mangeårige ekspertise indenfor lyd, headsets og høreapparater. …. (læs mere her)