Editors choice

TEST: Era 300 en suveræn højttaler fra Sonos

Jeg er fra en tid, hvor højttalere var stor, tunge og fyldte det meste af stuen. Samtidig krævede de metervis af kabler der skulle trækkes, og så brugte man timer, og dage på at justere dem ind, så de passede til rummet. Samtidig fungerede de altid samme i par, eller sæt, og en enkeltstående højttaler leverede sjældent en acceptabel lyd. Den tid er heldigvis forbi, og der findes mange gode enkeltstående højttalere, ikke mindst dem der kommer fra Sonos. Era 300 er den nyeste enkeltstående højttaler fra Sonos, og den har ikke alene god lyd, den har også fået en markant teknologisk opgradering. Hvis vi lige starter med at kigge på teknologien i Era 300, så har den nu 6 klasse-D digitale forstærkere, 4 tweetere, 2 woofere og en mikrofon der blandt andet bruges til at justere lyden via Trueplay. Det er markant mere end vi så i højttalerens forgængere, og som allerede fra start tydede godt for testen. Udover hardwaren så har Sonos også sikret at den understøtter rumliglyd via Dolby Atmos, og at den faktisk kan levere stereolyd, også selvom den bruges som stand-alone-enhed. Den kan også kombineres med Sonos Arc eller Sonos Beam (Gen 2), hvis du altså har penge nok til at købe to stk. Era 300, og herigennem få 7.1.4 surround sound. Det sidste kunne jeg så ikke teste, for jeg havde – desværre – kun en enkelt højttaler i min test. Men jeg har ingen tvivl om, at det ville have været en fantastisk …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Apples rumlig lyd til Sonos-højttalere

Hidtil har rumlig lyd fra Apple været forbeholdt brugere af Apples headsets, men nu kommer den så også til Sonos-produkter. De har lige annonceret, at de nu er klar med en udvidelse til deres produkter, så du kan få adgang til rumlig lyd på Apple Musik via deres produkter. Ifølge Sonos skulle den mulighed blive tilgængelig fra d. 28. marts i år. Rumlig lyd giver en fornemmelse af at være nedsænket direkte i musikken, og er hurtigt blevet et format som kunstnere foretrækker at optage deres musik i. Det er spændende at den mulighed nu kommer til Sonos, men det er ikke alle deres højttalere der får den mulighed. Ifølge Sonos kommer rumlig lyd på Era 300, Arc og Beam (Gen 2). Her vil lytteren så, via Apple Musik, blive placeret midt i musikken, og der bliver stadig flere og flere musiknumre der er optaget i netop det format. Det bliver spændende at høre, hvordan Sonos for implementeret Apples rumlig lyd på deres produkter. Skal du lytte med?