Nyhedsbrev

Europæisk it-sikkerhed står stærkt: Myter punkteres om manglende alternativer

Den geopolitiske situation betyder, at der kigges efter europæiske alternativer til amerikanske ydelser og produkter. Det gælder ikke mindst, når det kommer til it-sikkerhedsløsninger, men mange tror fejlagtigt, at der reelt ikke findes europæiske alternativer til cybersikkerheden. ”Det gælder ikke mindst, når det kommer til løsninger, der skal beskytte virksomheders store installationer og mange ansatte. Men sandheden er, at Europa er hjemsted til en række førende it-sikkerhedsvirksomheder, der dagligt leverer avancerede løsninger til såvel små som mellemstore og store organisationer. De virksomheder tilbyder et bredt spektrum af produkter og tjenester, der spænder fra avancerede firewalls og endpoint-beskyttelse til løsninger inden for trusselsdetektion og -respons. Leif Jensen, it-sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Leif Jensen pointerer, at mange af de virksomheder findes i interesseorganisationen ”Cybersecurity Made In Europe”, der er et initiativ til at fremme europæisk cybersikkerhed. Netop i en tid, hvor geopolitiske overvejelser spiller en stadig større rolle i valget af teknologi, er det vigtigt at have fokus på, at der findes europæiske leverandører med attraktive og gode alternativer til virksomheder, der ønsker at sikre deres data og infrastruktur inden for europæiske jurisdiktionsrammer. Man kan med rette sige, at der jo ikke findes så store europæiske virksomheder som dem, vi finder i USA, og det er korrekt, at de største amerikanske it-sikkerhedsvirksomheder har en markant højere børsværdi end de europæiske alternativer. Men det er vigtigt at forstå, at en virksomheds markedsværdi ikke er en indikation for deres evne til at beskytte mod cybertrusler som f.eks. ransomware. Du skal i stedet have fokus …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Sikkerheden svækkes af øget konkurrence

Som følge af den nye forordning fra EU, Digital Markets Act (DMA), åbner Apple snart for, at brugere af iOS-enheder kan hente apps fra andre steder end fra deres App Store. Men hvor det er en fordel for forbrugerne, så vil det påvirke it-sikkerheden på iOS-enheder i en negativ retning. Der er ingen tvivl om, at når vi fremover vil kunne hente apps til vores iPhone flere steder fra, så kan det være en fordel for forbrugerne, for konkurrence kan noget. Men i dette tilfælde er det ikke kun godt. For netop Apples lukkede økosystem har været med til at holde cyberbanditterne fra døren. Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Han ser det nye tiltag fra EU som et eksempel på, at de, der laver lovene i EU, er forblændet af muligheden for, at virksomheder kan konkurrere, og totalt glemmer it-sikkerheden. Det føles lidt, som om de synes, at det er det værste i verden, hvis der er en producent, der har et lukket økosystem som Apples. Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Når en producent har kontrol over økosystemet, kan denne også lukke effektivt af for hackere. Det så vi blandt andet under mainframe-tiden, hvor der var en producent, der stod for alt, hardware, operativsystem og software. Den gang var det ikke muligt at være hacker, alt var lukket totalt af. Men nu skal alle platforme være åbne, og derved lukker vi også hackerne ind. Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Hidtil har …. (læs mere her)