Gadgets
TEST: eufyCam S3 Pro – spændende overvågningssystem
Mange af de overvågningssystemer jeg har testet gør en dyd ud af at gøre kameraerne små og diskrete. Det er ikke tilfældet med kameraerne i eufyCam S3 Pro. Her har producenten gjort en dyd ud af at sikre at der ingen tvivl er, om at de kameraer der hører til systemet er overvågningskameraer. De er store, tungen og robuste. Men de har også fået et rigtig flot og elegant design, med fine svungne og bløde kurver. Jeg testede et ‘start’-system, der består af to kameraer og selve den hub der holder styr på hele systemet – helt som vi også kender fra Arlo’s overvågningssystem. Men en ting er anderledes på dette system og andre jeg har testet. For udover at de har forsynet kameraerne med batterier der har en enorm kapacitet på 13.000 mAh, så har de også forsynet kameraerne med solceller. Ifølge eufy selv betyder det, at der kun skal en time sollys til om dagen for at sikre at batteriet er fuldt opladet hele tiden. Samtidig lover de at de 13.000 mAh er nok til at holde kameraet kørende et helt år. Alt i alt betyder det, at selvom der ikke er sol hver eneste dag, som tilfældet ofte er her i lille Danmark, så behøver du aldrig oplade kameraerne. Hvis du er nødt til at montere et af kameraerne så det ikke kan få sollys, så medfølger der faktisk også en eksterne solcellepanel, med en lang ledning, som sikrer at du kan levere strøm til kameraet alligevel. …. (læs mere her)