Nyheder
Ny Fairphone 6+ satser på lang levetid
I midten af august lancerede Fairphone deres nyeste model, Fairphone 6+. Modellen bygger videre på virksomhedens velkendte koncept, hvor modulopbygning og let adgang til reparation er i højsædet for at forlænge produktets samlede levetid. Tekniske specifikationer For første gang er en Fairphone udstyret med 12 GB RAM, nærmere bestemt DDR5. Telefonen drives af en Snapdragon 7 Gen 4-processor og leveres med Android 16 uden præinstalleret “bloatware”. Blandt de centrale specifikationer finder man: Fokus på reparation og vedligeholdelse Et af de primære salgsargumenter for Fairphone 6+ er muligheden for selv at reparere enheden. Tolv forskellige interne komponenter – herunder batteriet – kan udskiftes af brugeren med en standard torx T5-skruetrækker. Enheden har desuden bestået en militær droptest. Producenten tilbyder fem års garanti og garanterer softwareopdateringer helt frem til 2033. På telefonen introduceres også “Fairphone Moments”, som aktiveres via en fysisk knap og skifter telefonen over i en minimalistisk, distraktionsfri tilstand. Telefonens bagside kan desuden skiftes ud, så man kan tilføje tilbehør som kortholder eller nøglebånd. Om den nye strategi udtaler CEO for Fairphone, Raymond van Eck: Alt for længe har forbrugerne været fanget i en cyklus af planlagt forældelse og besværliggørelse af reparation. Fairphone 6+ er mere kraftfuld og bygger videre på alt, hvad forgængeren allerede leverede. Og set i lyset af den stigende økonomiske usikkerhed giver det mening for både sind og pengepung at vælge en langtidsholdbar smartphone med fem års garanti og softwaresupport indtil 2033. Sagt på en anden måde, så giver Fairphone 6+ bare mening. Raymond van Eck, …. (læs mere her)