Nyheder fra gl. site
Ny gratis app identificerer danske vilde planter
Naturformidlingsforlaget Wacabanga har skabt en ny app, i håb om at danskerne vil gå mere på opdagelse i den danske natur. App’en, med navnet Flora, skulle gøre det let at lære de 549 danske plantearter at kende. Wacabanga skriver i deres pressemeddelelse, at man i søgefunktionen kan få hjælp til at identificere planter ved at søge på fx plantens farve, form, stængel eller andet. App’en indeholder også oversigter over fagudtryk, biotoper og andet så man for alvor kan fordybe sig i planterne. Planterne er detaljeret beskrevet, med masser af naturhistorie og er illustreret med nøjagtige botaniske illustrationer af botanisk illustrator og forfatter Kirsten Tind, som har lagt vægt på at bruge et let tilgængeligt fagsprog i beskrivelsen af planternes udseende og levevis. For den erfarne botanist kan der søges på videnskabelige navne, ligesom der kan tages noter og oprettes turlister, så man for eksempel kan holde styr på planterne i det vilde blomsterbed eller gemme sit yndlings-blåbærsted med GPS-koordinater, som kan deles med andre over telefonen. App’en suppleres med undervisningsmaterialer til indskoling og mellemtrin, der giver mulighed for fordybelse i planternes fascinerende verden og som opfordrer familier, lærere og elever til at komme ud i naturen og lære de vilde planter at kende. Med til materialet hører lærervejledning, læringsark og en stribe youtube-videoer som kan bruges i naturfagsundervisningen. App’en er udgivet med støtte fra AAGE V. JENSEN NATURFOND. App’en kan hentes både til Android og iOS, og du skal muligvis være lidt tålmodig og scrolle lidt ned. Der er mange …. (læs mere her)