Nyheder fra gl. site
Den unge gamer skal styre Danmarks luftrum
Flyvelederuddannelsen er en af de sværeste uddannelser at blive optaget på, og det er kun et sted mellem 5-10% af befolkningen, der har de særlige evner, som kræves for at klare jobbet som flyveleder. Det har dog vist sig at især gamere, der spiller krævende computerspil, besidder evnen til at multitaske og den rumlige intelligens, der kræves for at slippe gennem nåleøjet til Forsvarets flyvelederuddannelse. ”Kun mellem 5-10 % af befolkningen har evnerne til at klare opgaven. Når vi afprøver ansøgere til uddannelsen, fokuserer vi blandt andet på rumlig intelligens, strategisk sans, hurtig reaktionsevne og evnen til at holde et roligt overblik selv under stærkt pres – og det er blandt andet evner, som er afgørende, når man spiller krævende computerspil,” skriver psykolog Jimmi Andreasen, som arbejder ved Selektionssektionen i FPS i en pressemeddelelse. Denne indsigt var grunden til, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse i slutningen af 2016 valgte at målrette markedsføringsindsatsen til unge gamere. Det viste sig at være en effektiv indsats, der fordoblede antallet af ansøgninger sammenlignet med året før. Helt konkret valgte 69 unge at sende en ansøgning i 2016, mens tallet steg til hele 151 ansøgninger i 2017. Søger nye kræfter Som et led i den seneste rekrutteringskampagne for flyvelederuddannelsen blev spørgsmålet, ” Er du en af de få, der kan kontrollere luftrummet?” stillet til den populære gamer og youtuber, Lasse Vestergaard. Med et online publikum på over 120.000 følgere testede han for rullende kamera sine evner som tårnflyveleder i en flyveledersimulator i Sverige. “Jeg må ærligt indrømme, …. (læs mere her)