Nyhedsbrev
TEST: Galaxy Buds2 Pro er et fedt headset, til Samsung mobiler
I forbindelse med lanceringen af deres nye smartphones, sendte Samsung også deres nyeste headset, Galaxy Buds2 Pro på gaden. Denne gang har de da også vist, at de kan fremstille et headset der er både behageligt og med rigtig god lyd. Men det er altså ikke helt problemfrit, hvilket jeg kommer tilbage til. Samsung har holdt designet i stil med de forgående versioner, men de har dog oppet elegancen en anelse. Kurver og linjer er runde og flotte, og alt i alt er det et virkelig flot og elegant lille in-ear-headset. Jeg er dog ikke helt så begejstret med materialevalget til etuiet – det virker som om det er væsentligt billigere end det Samsung har brugt til selve headsettet, og det ridser altså alt for let. Samtidig tiltrækker etuiet snavs hurtigere end børn i børnehaven, og det synes jeg bare er irriterende. Komforten skal dog roses – headsettet sidder virkelig godt i øret, og uanset hvor meget man hopper og springer, så bliver det siddende uden at være irriterende på nogen måde. Her har Samsung virkelig fat i den lange ende. For et par versioner siden introducerede Samsung en lille smart detalje ved deres headset – nemlig en lille ventil/kanal, der sikrer at der kan komme luft ud fra øret. Det betyder at der ikke kommer overtryk inde i øret, og det er med til at hæve komforten. Det har de holdt fast i med Buds2 Pro, og det er jeg ret glad for – for det er tydeligt med …. (læs mere her)