Nyheder fra gl. site
Samsung lancerer ny serie af high-end tablets
De nye tablets fra Samsung skulle, ifølge Samsung selv, komme med forbedret videooplevelse med ultravidvinkel i frontkameraet, en kombination af tre mikrofoner og intelligent automatisk justeringsteknik, der placerer brugeren i midten af billedet. Den nye Tab S8-serie skulle også komme med optimerede multitasking-funktioner med smartere løsninger, når brugerne anvender flere apps på samme tid. Den største model, Galaxy Tab S8 Ultra har en skærm på 14,6″, og ikke så overraskende så er den baseret på AMOLED-teknologien, med en opdateringshastighed på 120Hz og en meget tynd ramme. Selve tabletten er designet i Armor Aluminium, som skulle være 30% mere holdbare overfor ridser og 40% mindre tilbøjelig til at bøje end sine forgængere. Frontkameraet er et dobbelt 12MP-kamera der optager i 4K-videokvalitet, og mikrofonerne anvender en avanceret støjreduktion der lover at formindske baggrundsstøjen. Højttalersystemet er, som på alle de tre nye tablets, et Quad-system med Dolby Atmos. De to mindste tablets, på hhv. 11 og 12,4″, kommer i forskellige hukommelsesversioner, men det er kun S8 Ultra der kommer med op til 16GB hukommelse og 1TB lagerplads. Alle kan dog opgraderes med microSD-kort. Hele serien understøtter WiFi 6E og de kan også fås i versioner der understøtter 5G. De to største modeller, S8+ og S8 Ultra har alle den nye S Pen med, så du kan skrive og tegne på tabletten. Priserne er dog ret pebrede. Den mindste model starter ved 6.000 kroner, og Ultra-modellen kommer hurtigt op på 12.800 kroner.