Gadgets
Razer lancerer Tartarus V2 Pro med optiske kontakter
Hardwareproducenten Razer har opdateret deres serie af gaming-keypads med lanceringen af Tartarus V2 Pro. Enheden er målrettet gamere inden for MMO- og FPS-genrerne, hvor der ofte er behov for adgang til mange kommandoer på ét sted. I modsætning til et traditionelt tastatur er Tartarus V2 Pro udstyret med 31 programmerbare taster, der lader brugeren samle evner, makroer og genveje fra én flade. Det er desuden udstyret med et fuldstørrelses TMR-tommelfingerjoystick, som er designet til at forhindre såkaldt ‘stick drift’, hvor input registreres utilsigtet. Joysticket suppleres af tre dedikerede knapper. Fokus på ergonomi For at tilgodese forskellige håndstørrelser og spillestile har Razer udstyret enheden med en justerbar håndledsstøtte. Den kan både trækkes ud og roteres fra side til side, så den tilpasser sig brugerens naturlige vinkel frem for at fastlåse hånden i én bestemt position. Barrie Ooi, der er Head of PC Gaming Division hos Razer, sætter følgende ord på den nye hardware: Games have evolved dramatically, and players now expect more control, precision, and flexibility from the hardware they use. Our Razer Analog Optical Switch Gen-2 brings greater precision and a wider actuation range that lets players dial in exactly how they want each key to respond, while the TMR thumbstick delivers smooth analog movement with zero stick drift. The Tartarus V2 Pro is unapologetically maximalist: more inputs, finer controls, and more ways to make it your own. Barrie Ooi, Head of PC Gaming Division hos Razer Tekniske specifikationer under motorhjelmen Under tasterne benytter Razer deres andengenerations analoge optiske kontakter. …. (læs mere her)