Nyheder fra gl. site

Nyt overvågningskamera fra Arlo

Go 2 Security Camera er det nyeste overvågningskamera fra Arlo. Det er beregnet til at blive brugt udendørs, og fordi det både kan fungere på WiFi og 4G, risikerer du ikke at stå i situationen med ingen dækning på grund af manglende WiFi-signal. Arlo fortæller også, at dette er deres mest alsidige sikkerhedskamera til dato, hvilket hænger tæt sammen med at der er plads til et SIM-kort, så det netop kan fungere på telenettet, udover det lokale trådløse netværk. Arlo Go 2 kan streame 1.080p video i farver, direkte til din telefon dørnet rundt, så brugerne kan se hvad der sker, når det sker. Hvis du samtidig vælger at betale for et Arlo-abonnement, kan du herudover få kameraet til at skelne mellem mennesker, dyr og køretøjer. Derved kan du sikre at du kun får notifikationer når de er relevante, og ikke når naboens kat render rundt i din have. Kameraet kan programmeres til at sende beskeder enten til brugeren eller til andre smarte enheder. Du kan endda aktivere den indbyggede sirene, hvis du vil starte en alarm for at skræmme en eventuel tyv væk. Du kan også få kameraet til at tænde for lyset, hvis der kommer en uvelkommen gæst. Kameraet får en pris på 2.290 kroner, og rammer markedet i slutningen af maj.