Nyheder fra gl. site

Siri og Google Assistant kan hackes med ultrasoniske lydbølger

Teknologien handler ganske kort om, at ved at sende stemmekommandoer til smartphones med fx Google Assistent og Apples Siri. Denne type angreb giver angriberne mulighed for at overtage kontrollen over mobilerne, når de modtager disse kommandoer, der i øvrigt ikke kan høres af det menneskelige øre. Hackerne behøver heller ikke være lige ved siden af mobilen. Faktisk så viser forskerne, at det er muligt at være så langt væk som 10 meter, det eneste krav er at mobilen, eller tabletten, ligger på f.eks. et bord, så der er noget de ultrasoniske bølger kan rejse igennem. Angrebet, der i øvrigt har fået navnet SurfingAttack, kan udføres med en helt traditionel PZT-transducer, der ikke koster meget mere end 30 kroner i en elektronikbutik. Forskerne har testet deres angrebsteknik på 17 forskellige modeller fra Apple, Google, Samsung, Motorola, Xiaomi og Huawei. 13 af modellerne kørte Android med Google Assistent og fire iPhones havde Apple Siri. Det skræmmende er så, at forskerne faktisk lykkedes med at kontrollere 15 ud af de 17 mobiler, men på Huawei Mate 9 og Samsung Galaxy Note 10+ lykkedes det ikke. Forskerne mener at det materiale som mobilerne er konstrueret af, dæmper de ultrasoniske signaler. Men resultatet var faktisk ret skræmmende, for på de 15 mobiler kunne de aktivere Siri/Google Assistent og få dem til at låse enhederne op, hijacke sms to-faktor-godkendelseskoderne, tage selfier og få mobilerne til at ringe op til tilfældige telefonnumre uden brugerne vidste det. De kunne skjule angrebene for brugerne ved at skrue ned for …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Netatmo integrerer Google Home i deres løsninger til det smarte hjem

Netatmo har lige annonceret, at deres produkter inden for sikkerhed og energi bliver kompatible med Google Home, som nu kan købes i Danmark. Netatmos brugere kan ved hjælp af Google Home nu både bruge stemmekommandoer til at styre deres indendørs- og udendørs overvågningskameraer samt deres varmeløsning gennem Netatmos smarte termostater og radiatorventiler. Den automatiske softwareopdatering gør sig gældende for alle Netatmos sikkerheds- og energiprodukter – også dem der allerede er tilgængelige på markedet. Takket været Google Assistant kan Google Home f.eks. hjælpe med at søge efter svar på Google, skrue op for musikken eller kontrollere kompatible smart-produkter. Brugere skal blot sige ‘Ok Google’ for at komme i gang. Ejere af Netatmos indendørs- og udendørskameraer kan bede Google Assistant om at vise dem, hvad der sker i deres hjem i realtid på et tv med Chromecast. De kan også tænde eller slukke for projektørlyset ved hjælp af en simpel stemmekontrol (Ok Google, tænd lys i haven). Det smarte udendørs overvågningskamera analyserer i realtid, hvis nogen går rundt om huset, hvis en bil kører ind i indkørslen, eller hvis der er et dyr i haven. Kameraet kommer med en indbygget projektør, som enten kan aktiveres manuelt eller programmeres til at tænde, når det registrerer en person, en bil eller et dyr. Det smarte indendørs overvågningskamera kommer med ansigtsgenkendelsesteknologi, som øjeblikkeligt alarmerer brugere på deres smartphone, hvis det registrerer en indbrudstyv eller en fremmed i hjemmet. Kameraet sender både et ansigtsbillede og en video direkte til brugerens smartphone. “Ok Google, hæv stuetemperaturen med …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Google Home lanceret på dansk

Stemmestyring på dansk har hidtil været forbeholdt telefoner og tablets. Men fra i dag, hvor Google lancerer de to stemmestyrede smarthøjttalere Home og Home Mini, rykker fænomenet også ind i danske hjem. Det er godt en måned siden, at den digitale hjælper Google Assistent blev lanceret på dansk til Android og iOS. Med Google Home kan man få adgang til alle assistentens services helt uden at finde telefonen frem – eller i det hele taget løfte en finger. Man behøver blot at tale ud i rummet. “I bund og grund er det jo mere naturligt at tale end at trykke på diverse skærme hele tiden. Google Home har en lang række funktioner, som kan gøre hverdagen og rutinerne i hjemmet lidt nemmere – og sjovere – ved brug af stemmen. Derfor tror og håber vi også, at danskerne vil tage den nye teknologi til sig som en integreret del af hjemmet. Vores opgave er så hele tiden at udvikle Home til at blive bedre og bedre”, siger Googles kommunikationschef i Danmark, Jesper Vangkilde. Man kan eksempelvis bede Google Home om at afspille den seneste Radioavis fra DR eller nyhederne fra 24syv, fyre op for musikken, få information om vejr, trafik og kalenderaftaler, sætte og snooze alarmer, høre jokes eller gøre hele huset opmærksom på, at maden er klar. Selv i badet kan man styre musikken, høre nyheder fra Altinget og Radio Information eller få at vide, hvad klokken er. Google Home giver samtidig håndfri kontrol over hjemmets ‘smart home’-devices, som …. (læs mere her)