Netatmo integrerer Google Home i deres løsninger til det smarte hjem

Integrationen af Google Home betyder, at Netatmos brugere nu kan få en ukompliceret smart-oplevelse ved hjælp af stemmekontrol

Netatmo har lige annonceret, at deres produkter inden for sikkerhed og energi bliver kompatible med Google Home, som nu kan købes i Danmark.

Netatmos brugere kan ved hjælp af Google Home nu både bruge stemmekommandoer til at styre deres indendørs- og udendørs overvågningskameraer samt deres varmeløsning gennem Netatmos smarte termostater og radiatorventiler. Den automatiske softwareopdatering gør sig gældende for alle Netatmos sikkerheds- og energiprodukter – også dem der allerede er tilgængelige på markedet.

Takket været Google Assistant kan Google Home f.eks. hjælpe med at søge efter svar på Google, skrue op for musikken eller kontrollere kompatible smart-produkter. Brugere skal blot sige ‘Ok Google’ for at komme i gang.

Ejere af Netatmos indendørs- og udendørskameraer kan bede Google Assistant om at vise dem, hvad der sker i deres hjem i realtid på et tv med Chromecast. De kan også tænde eller slukke for projektørlyset ved hjælp af en simpel stemmekontrol (Ok Google, tænd lys i haven).

Det smarte udendørs overvågningskamera analyserer i realtid, hvis nogen går rundt om huset, hvis en bil kører ind i indkørslen, eller hvis der er et dyr i haven. Kameraet kommer med en indbygget projektør, som enten kan aktiveres manuelt eller programmeres til at tænde, når det registrerer en person, en bil eller et dyr.

Det smarte indendørs overvågningskamera kommer med ansigtsgenkendelsesteknologi, som øjeblikkeligt alarmerer brugere på deres smartphone, hvis det registrerer en indbrudstyv eller en fremmed i hjemmet. Kameraet sender både et ansigtsbillede og en video direkte til brugerens smartphone.

“Ok Google, hæv stuetemperaturen med fire grader”

Ejere af Netatmos smarte varmeløsninger kan nu bede Google Assistant om at ændre temperaturen i et specifikt rum eller om at hæve eller sænke temperaturen i alle rum (“Ok Google, hæv stuetemperaturen”).

Takket være smarte funktioner og præcise analyseværktøjer kan brugere af Netatmos varmeløsninger spare energi, når de opvarmer deres hjem. De smarte termostater og ventiler indstiller nemlig automatisk et program, som afspejler brugerens vaner. De forudsiger derudover de mest optimale opvarmningstidspunkter ud fra hjemmets isolering samt udetemperatur. Brugerne kan både kontrollere varmen fra deres smartphone, tablet eller pc.

Priser og tilgængelighed

  • Netatmo Smart Udendørs Kamera er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 2499,99 kr.
  • Netatmo Smart Indendørs Kamera er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 1669,99 kr.
  • Netatmo Smart Termostat er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 1499,99 kr.
  • Netatmo Smarte Radiatorventiler – Startpakke er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 1499,99 kr.
  • Netatmo Smart Ekstra Radiatorventil er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 599,99 kr.

Produkterne er tilgængelige hos Proshop, Elgiganten, Dustin, Silvan og Inka Group. Netatmo Smart Indendørs Kamera er også tilgængelig online på Apple.com.

Kommentar til artiklen?