Nyheder fra gl. site

Volvo får Google Infotainment System

Infotainment systemet giver brugerne adgang til integrerede Google-apps og -tjenester – såsom Google Maps, Google Assistant og Google Play Store. Volvo Car Group er den første virksomhed, der går sammen med Google for at skabe et integreret infotainment system baseret på Android, hvor tjenester og applikationer fra Google er integreret i bilen. Den fuldelelektriske XC40 Recharge Twin er den første Volvo-model, der bliver leveret med systemet. Digital servicepakke For at give kunderne den samme oplevelse de er vant til fra deres mobiltelefoner introducerer Volvo Cars nu også en digital servicepakke, der vil være tilgængelig for alle Volvo-biler udstyret med det Android-baserede infotainmentsystem. Pakken med digitale tjenester inkluderer adgang til udvalgte apps og tjenester fra Google, Volvo On Call-appen, trådløs mobiloplader (Qi) samt alle de data, der kræves for at køre tjenesterne. Googles apps og tjenester forbedrer funktionaliteten i det Android-baserede system ved at yde håndfri hjælp fra Google Assistant, klassens bedste navigation med Google Maps og et bredt udvalg af apps fra Google Play. Med Google Assistant introduceres stemmestyring på dansk, som gør det langt mere sikkert at styre forskellige funktioner, samtidig med at føreren har fuld fokus på trafikken. Med stemmen kan man blandt andet regulere temperaturen, indstille en destination, afspille musik og podcasts og sende beskeder med begge hænder på rattet. Udover det nye infotainment system opdateres de nævnte modeller også med Volvos nyeste ADAS (Advanced Driver Assistance Systems), et moderne og skalerbart aktivt sikkerhedssystem bestående af et antal radarenheder, kameraer og ultralydssensorer. Andre opdateringer til modelprogrammet inkluderer …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Dansk Vandrelaug og Google viser vej til landets 288 bedste vandrestier

Danskernes vandrelyst er blevet vækket kraftigt til live i løbet af det seneste år med Coronakrisen. Med krav om afstand og små forsamlinger har gåture været en af de måder, man har kunnet se familie og venner. Og fra i dag får danskerne endnu en grund til at dyrke deres foretrukne motionsform. Dansk Vandrelaug og Google går nemlig sammen i et nyt partnerskab, der betyder, at danskerne gennem Google Maps bliver guidet til 288 af de bedste danske vandrestier. Hidtil har det været svært for den almindelige dansker at få et samlet overblik over gode vandrestier – det bliver nemmere nu. Vi har et erklæret mål om at give danskerne mulighed for at færdes og opholde sig i naturen. Derfor er det et rigtig vigtigt fremskridt, at de bedste vandrestier herhjemme nu bliver mere tilgængelige for folk via Google Maps. Vi håber, at det giver anledning til, at endnu flere kommer ud og nyder naturen fra påsken og frem.  Steen Kobberø-Hansen, landsformand i Dansk Vandrelaug Nøje udvalgte stier Konkret har Google Maps nu fået 288 geografiske markeringer, som hver er udtryk for startstedet på en vandresti. Samtlige stier er udvalgt af Dansk Vandrelaug bl.a. på baggrund af en række specifikke kriterier, fx at stierne skal være tydeligt markeret og gerne starte og slutte samme sted. Derudover er stierne etableret af anerkendte organisationer som Friluftsrådet, der står for Kløverstierne, og SPOR i Landskabet under Landbrug & Fødevarer.  Samlet set får danskerne inspiration og adgang til flere end 2.000 kilometer vandrestier ved …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Den klassiske lyd får et løft

Det nye headset fra Bang & Olufsen, Beoplay HX er et over-ear-headset, rettet mod folk der ønsker et mere klassisk udseende og ditto lyd. Bang & Olufsen lover at Beoplay HX har en god lyd, der er finjusteret af Bang & Olufsens ingeniører. Headsettet byder også på aktiv støjreduktion, en behagelig pasform og en batterilevetid på op til 35 timer med fuld skrue på både bluetooth og ANC, og hvis du slukke for ANC, ja så skulle du kunne trække op til 40 timers brug ud af headsettet. Beoplay HX kommer med en vægt på blot 285 gram, den nyeste generation af ANC, fire mikrofoner der skulle fjerne støj når du taler i telefon og to specialdesignede 40mm højtalerenheder med neodym magneter. Ørepuderne er designet i blødt lammeskin, der tilpasser sig ørets form, så du skulle kunne gå med den en hel dag. Headsettet er lige kommet i handlen, og prisen ligger på omkring 3.800 kroner.
Nyheder fra gl. site

Elbilen Polestar 2 får nu bedre ruteplanlægning

Elbilen Polestar 2 har mange spændende funktioner, og selvom om bilen endnu ikke er landet i Danmark, så varer det ikke længe inden vi kan få lov til at køre i den. Men allerede inden, så er der kommet opgraderinger til den – den har nemlig fået en nye routeplanlægnings app til sit Android Automotive-baserede infotainment-system. Den nye app blev udviklet af skaberen af ABRP og tager sine kendte EV-ruteplanlægningsfunktioner med ind i bilen. Appen er elsket af EV-ejere og giver mulighed for specifik ruteplanlægning, der tager yderligere faktorer i betragtning, ud over de parametre, der er tilgængelige fra selve bilen, såsom ladetilstand (SOC) og energiforbrug. Andre faktorer, der påvirker rækkevidden, f.eks. køretøjets belastning, og om bilen er udstyret med en tagboks eller anhænger, kan også tages i betragtning. Resultaterne giver Polestar 2-ejere mulighed for effektivt at planlægge deres opladningskrav med større nøjagtighed langs en valgt rute. I Polestar 2 kan ruten også overføres til Google Maps, så føreren fortsat kan drage fordel af det integrerede navigationssystem i bilen. Vi identificerede hurtigt et behov for, at ABRP skulle blive en del af Polestar 2. Takket være Polestars åbne udviklerportal og Android Automotive OS-emulatoren kunne vi arbejde på appen, inden vi foreslog Polestar at rulle den ud i bilen. Vi har en enorm brugerbase bestående af meget dedikerede og særlige EV-ejere, der er blevet afhængige af ABRP. Med Polestar 2 behøver de ikke længere at planlægge og afhænge af appen på deres telefoner, før de kører afsted. Bo Lincoln, stifter af …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Vild laptop fra Asus

Det er sjældent at jeg møder en gaminglaptop der fra start til slut imponerer mig. Ofte når jeg ser en gaminglaptop, så er den ikke den flotteste blomst i buketten, eller også så oversælger producenten hvor mange hestekræfter den har, eller skærmen er ikke helt det jeg gerne ville have. Men fra da jeg pakkede Zephyrus G15 faldt jeg totalt for den. Designet er vildt flot, og en anelse frækt, den har et imponerende kraftoverskud, den er elegant og mobil, for selvom den har en 15,6″ skærm, så er den kun omkring 2cm tyk, og vægten ligger på 1,9kg – hvilket ikke er så galt endda for en gamer. Jeg har dog en anke mod designet, og det er tastaturet. For på den hvide model som jeg testede, kunne jeg stort set ikke se hvad der står på tasterne. Og selvom jeg godt nok skriver med 10-fingersystemet, så skal jeg altså kunne se hvor f-tasterne er, hvor lydstyrke, lysstyrke osv sidder, og det var næsten umuligt. Men lad mig lige blive ved tasterne. For hvis vi ser bort fra at jeg ikke kan se, hvad der står på dem, så er det et fantastisk tastatur at skrive på, og hvis du skal bruge WASD-tasterne, så er det bare en fornøjelse at bruge dem i spil. Der er masser af plads mellem tasterne og anslaget er rigtig godt – det har Asus altså gjort virkelig godt. En anden lille detaljer jeg lige vil nævne er, at der er indbygget en fingeraftrykslæser …. (læs mere her)