Den klassiske lyd får et løft

Med Beoplay HX har Bang & Olufsen i dén grad fundet tilbage til rødderne og de værdier, der har drevet Bang & Olufsen siden 1925:

Det nye headset fra Bang & Olufsen, Beoplay HX er et over-ear-headset, rettet mod folk der ønsker et mere klassisk udseende og ditto lyd.

Bang & Olufsen lover at Beoplay HX har en god lyd, der er finjusteret af Bang & Olufsens ingeniører. Headsettet byder også på aktiv støjreduktion, en behagelig pasform og en batterilevetid på op til 35 timer med fuld skrue på både bluetooth og ANC, og hvis du slukke for ANC, ja så skulle du kunne trække op til 40 timers brug ud af headsettet.

Beoplay HX kommer med en vægt på blot 285 gram, den nyeste generation af ANC, fire mikrofoner der skulle fjerne støj når du taler i telefon og to specialdesignede 40mm højtalerenheder med neodym magneter.

Ørepuderne er designet i blødt lammeskin, der tilpasser sig ørets form, så du skulle kunne gå med den en hel dag.

Headsettet er lige kommet i handlen, og prisen ligger på omkring 3.800 kroner.

About Lars Bennetzen 4127 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?