Nyheder

Bedre bykørsel med Fords big data

Undersøgelsen er blevet udført af Ford Smart Mobility, som i løbet af det seneste år har analyseret intet mindre end en million kilometers trafikal adfærd i og omkring London. Ford-afdelingen har studeret bilers bykørsel nøje og indsamlet detaljerede kørselsdata såsom bremsning, bremsningsgrad og anvendelsen af advarselslamper. Ved hjælp af disse data har Ford Smart Mobility været i stand til at registrere hændelser, der næsten resulterede i trafikuheld og efterfølgende sammenlignet dem med tidligere ulykkesrapporter – alt sammen for at kunne udvikle en algoritme, der udregner trafikområders fremtidige risiko for trafikuheld. “Vores indsigt på dette område har potentialet til at gavne millioner af mennesker. Selv de mindste ændringer kan gøre en stor forskel i optimeringen af trafikstrøm og trafiksikkerhed – som for eksempel at beskære et træ, der dækker for et trafikskilt,” udtaler Jon Scott, projektleder hos Ford Smart Mobility. Ideen er blot én ud af mange muligheder, der for nylig blev fremlagt i Fords City Data-rapport ved Future of Transport-konferencen i London. Med samtykke fra undersøgelsens deltagere anvender rapporten data indsamlet fra 160 forskellige varebiler, i hvad der svarer til mere end 15.000 dages kørsel i alt. Flåden af varebiler tilbagelagde tilsammen mere end en million kilometer. Undersøgelsen klargjorde også andre muligheder for optimering, såsom at tidlige varebilsleveringer kan lette myldretidstrafik, at kørselsdata kan foreslå ideelle placeringer til ladestationer for elbiler og at trafikpropper kan undgås. “Fords City Data-rapport er et udstillingsvindue af, hvad vi kan udrette med omfattende bildata og god infrastruktur. Vi opfordrer byer til at indgå samarbejde …. (læs mere her)
Nyheder

Evolve 65t – verdens første 100% trådløse ørepropper udviklet til professionelt brug

Det nye produkt, der nu føjes til markedets førende serie af Evolve headsets til professionelle, markerer endnu en milepæl for Jabra, der med Evolve 65t tilbyder markedets første helt trådløse ørepropper med Skype for Business certificering. De helt trådløse ørepropper bliver stadig mere populære blandt forbrugerne, som sætter stor pris på bekvemmelighed, komfort og lydkvalitet, men indtil nu har der ikke eksisteret et sådan produkt til professionelle. Den situation ændrer Jabra med lanceringen af Evolve 65t, der indeholder alle de værdifulde egenskaber ved Evolve-serien: trådløs frihed, fantastisk lyd, UC-kompatibelt og dobbelt forbindelse til både laptop og smartphone. Undersøgelse viser, at en tredjedel af kontorfolket bruger mindre end 20% af deres tid ved skrivebordet, og den globale arbejdsstyrke er blevet mere mobil mellem 2015 og 2018 – en tendens der fortsætter. Jabra Evolve 65t understøtter dette skift i retning af mere mobilt arbejde, som omfatter mange virksomheder og brancher. Når medarbejderne ikke længere er bundet til deres skrivebord, bliver mobilitet af stadig højere prioritet, da medarbejderne kræver lydforbindelse af høj kvalitet, UC integration og fuld fleksibilitet. Jabra Evolve 65t leverer professionel lyd ved både opkald og musik i et helt trådløst headset, der giver fleksibilitet, hvad enten man befinder sig på arbejdspladsen eller er på farten. Disse allerførste helt trådløse professionelle ørepropper gør det muligt for forretningsfolk at forbinde med kunder eller kollegaer, uanset hvor man befinder sig. ”Med Evolve-serien har vi fokuseret på at gøre det muligt for brugeren at være produktiv på jobbet. Uanset om det primære arbejdssted er …. (læs mere her)
Nyheder

En RAT har fundet vej til top-10 over største globale cybertrusler

Sikkerhedsfirmaet Check Point har offentliggjort deres seneste opgørelse over de seneste og største globale cybertrusler mod virksomheder. Tallene fra oktober viser en generel stigning af RAT (remote access Trojan) kampagner, hvor der i særlig grad er én RAT kampagne, der har gjort indtryk på Check Points forskere. Der har været mange kampagner, der har spredt denne malware over de seneste måneder, men det er den seneste RAT kampagne, der har været den mest udbredte og har haft størst indflydelse. FlawedAmmy, som malwaren bliver kaldt, gør det muligt for hackere at få fuld adgang til ofrenes kamera og mikrofon, overtage og styre ofrenes computer, stjæle legitimationsoplysninger og følsomme filer samt overvåge ofrenes handlinger via webcammet. Hackere får adgang ved at malwaren bl.a. angriber gennem målrettede emails og spam. FlawedAmmy er nu er den første RAT til at indgå på Check Points Global Threat Indexs top ti. De er i øjeblikket placeret på en tiende plads. “For første gang har en RAT malware kampagne formået at finde vej til top ti over største cybertrusler” sagde Maya Horowitz, Threat Intelligence Group Manager hos Check Point. “Selvom vi har registreret flere kampagner, der har distribueret FlawedAmmy RAT i de seneste måneder, så var den seneste kampagne uden tvivl den største med hensyn til dens udbredte indvirkning. Cryptomining forbliver den dominerende trussel, men noget tyder på, at data som loginoplysninger, følsomme filer, bankoplysninger og betalingsoplysninger ikke har mistet deres lukrative appel hos de cyberkriminelle.” Mest populære Crypto-miner malwaretyper På trods af stigningen i RAT angreb, …. (læs mere her)
No Picture
Nyheder

Internettet flytter over på din smartphone

Den første smartphone blev solgt i sommeren 2007, og siden da har smartphonen gået sin sejrsgang i hele verden. I dag ejer de fleste danskere en smartphone, der bliver brugt til stort set alt; at købe biografbilletter, se tv-serier og skrive e-mails. Og smartphonen kommer til at fylde endnu mere, end den gør i dag. Det viser en ny global undersøgelse fra Cisco, der blandt andet konkluderer, at internetaktivitet på smartphones vil gå fra at udgøre 18 pct. i 2017 til 44 pct. i 2022. Det er mere end en fordobling, hvilket ifølge Henrik Stær, teknisk direktør i Cisco Danmark, forklares således: ”Smartphonen er for mange en integreret del af deres hverdag, og den trend vil kun blive forstærket. Vores rapport forudsiger en markant vækst i internetbrug fra smartphones, idet flere og flere tjenester og opgaver vil blive håndteret fra mobile enheder i de kommende år. ” En af årsagerne til den øgede trafik fra smartphones skyldes 5G’s indtog på markedet. Ifølge undersøgelsen vil flere end 433 millioner enheder benytte 5G i år 2022. Derudover vil omkring 12 pct. af den globale mobiltrafik komme til at foregå via 5G. Flere smartphones kræver bedre sikkerhed Den voldsomme vækst i brug af smartphones vil stille endnu større krav til måden, virksomheder og organisationer håndterer deres it-sikkerhed på. Dette gælder både ift. kryptering og nødvendigheden af at overvåge smartphone-trafik fremfor den enkelte enhed. ”Vi forventer, at endnu flere arbejdsopgaver løses mobilt i 2022. Det gælder samarbejde på tværs af kontorer, deling af dokumenter …. (læs mere her)
Nyheder

Beosound 1 og Beosound 2 – nu med Google Assistant

“Vi er på en spændende rejse, hvor vi implementerer stemmeteknologi på tværs af vores portefølje for at øge brugervenligheden for vores designbevidste kunder, der forventer de højeste standarder inden for lyd og håndværk. Da Beosound 2 med Google Assistant er den mest kraftfulde højttaler med den bedste lyd med stemmeaktivering på markedet i dag, markerer dette første skridt en solid forpligtelse over for vores kunder,” siger Petros Belimpasakis, Head of Sound Products hos Bang & Olufsen. Fire nye knapper Ud over den indbyggede Google Assistant har Bang & Olufsen tilføjet fire favoritknapper øverst på højttalerne, som via en softwareopdatering i begyndelsen af 2019 vil give dig mulighed for at tildele opgaver til de forskellige knapper. Kommandoer, du ofte vil bruge, som for eksempel streaming af en specifik radiostation, din favorit-playliste, oplæsning af vejrudsigten, eller hvad du har i din kalender i dag, kan tildeles en enkelt knap. Knapperne er indholdsagnostiske, hvilket betyder, at de kan samarbejde med enhver enhed eller musiktjeneste, der er kompatibel med Google Assistant. Kan skelne din stemme fra andre lyde For at sikre at Google Assistant opfanger kommandoer, mens højtaleren spiller, har Bang & Olufsens lydingeniører indbygget avanceret akustisk echo-cancelling teknologi samt fem mikrofoner i aluminiumsstrukturen. Tilsammen analyserer de konstant, hvilke lyde der kommer fra højtaleren, og hvilke kommandoer der angives af brugeren. Ny laderstation øger brugervenligheden For at øge brugervenligheden på den nye Beosound 1 har Bang & Olufsen designet en ny ladestation, der giver dig mulighed for nemt at flytte højttaleren. Vejledende udsalgspris på …. (læs mere her)