Nyheder fra gl. site

Fra mikro til nano: Huawei snart klar med nyt hukommelseskort

Huawei har igen en ny teknologi i ærmet. Denne gang drejer det sig om et hukommelseskort, der er 35 procent mindre end Micro-SD-kort, men rummer samme opbevaringsplads som de nuværende industristandarder inden for hukommelseskort. Det er første gang, at Huawei forsøger sig med hukommelseskortsteknologi, men alligevel er der høje ambitioner. Huawei forventer nemlig, at Nano Memory skal blive ny global standard inden for hukommelseskort. “Vores nye Nano Memory-kort er et imponerende stykke håndværk, som vores udviklere har arbejdet hårdt på. Og det er en klar opgradering til den nuværende markedsstandard. Med vores hukommelseskort kan forbrugeren nemlig få rigtig meget opbevaringsplads pakket ned i en meget lille chip. Og det sikrer samtidig, at forbrugeren ikke sætter gamle – og dermed langsomme – hukommelseskort i deres smartphone,” siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication hos Huawei Danmark. Kompatibel med markedsstandarden Nano Memory blev præsenteret i selskab med Huaweis nye topmodel, Mate 20 Pro, og selvom det nye hukommelseskort er godt en tredjedel mindre end den nuværende standard, så kan forbrugerne stadig bruge det i ældre smartphones. Hukommelseskortet sælges nemlig med tilhørende adaptere, som tilpasser Nano Memory kortet til de standardstørrelser, som MicroSD og SD hukommelseskortene har. Huaweis Nano Memory-kort kommer til Danmark i størrelsen 128GB. Og derudover kan hukommelseskortet præstere en overførselshastighed på helt op til 90MB i sekundet, hvilket er samme hastighed som markedsstandarderne på nuværende tidspunkt formår. Man får altså samme opbevaringsplads og overførselshastighed, men i et mere komprimeret design. Nano Memory lanceres i Danmark ultimo november til …. (læs mere her)
Gold

TEST: Topprofessionel laptop fra Huawei

Ikke alle laptops er født lige, og ikke alle laptops kan bruges til alt. Gameren har sine egne præferencer mens dem der bruger deres laptop til arbejde både på kontoret og på farten, har nogle andre præferencer. Huawei går med deres Matebook X Pro klart efter det sidste segment, både når det kommer til design, funktionalitet og pris – og de gør det fantastisk. Går efter Apple At Huawei længe har haft et mindreværdskompleks i forhold til Apple har været tydeligt lige så længe jeg kan huske. Konstant sammenligner de deres produkter med æblefirmaets, og når man kigger på Matebook X Pro, så er der heller ingen tvivl om, at de her går efter de brugere der kunne finde på at investere i en Macbook Pro. Alene designet skriger Macbook Pro, farven naturligvis ikke samme grå farve som Macbook Pro, men Matebook X Pro har samme grundlæggende design, og hvis jeg ikke lige kunne se at der stor Huawei på den, kunne jeg godt blive i tvivl om, hvorvidt er en Matebook eller Macbook (og hvad mener du lige om navnet – hvis ikke det ikke skriger ’vi vil være Apple’, så er der ikke noget der gør). Men mindreværdskompleks eller ej så er det stadig en fed laptop. Huawei har formået at forsynes den med en 13,9” skærm, og samtidig gøre selve laptoppen imponerende lille. Huawei selv kalder skærmen for en FullView-skærm, og det betyder at billedet stort set går til kant. Hele 91% af rammen er dækket af …. (læs mere her)
Bronze

Næsten for meget af det gode

Af Hans Lauring Garmin er gået fra at være eksperter i GPS-navigation til at være eksperter i at lave ure og andre dimser spækket med ikke bare GPS men sensorer af enhver slags. Derfor laver de lige nu verdens bedste sportsure, og måske er det også derfor, at de har følt, at deres bud på et actionkamera skulle være et, der ikke bare kunne filme, men også måle alverdens ting og kommunikere det hele trådløst. Og det kan det, og det virker – men man kan måske også få for meget af en god ting. VIRB Ultra 30 er et lillebitte actionkamera, der overholder de formgivningskonventioner, som vi kender fra GoPro, der stadig er førende på markedet. Det betyder også, at kameraet udover sine egne også passer til de fleste GoPro-beslag. Det er en lille firkantet klods, der ligner et alm kamera, bare mindre og mere kompakt. Formen gør selvfølgelig, at det er robust og så lille, at det ikke kommer i vejen, selv om det er monteret på f.eks. en hjelm, en harpun eller en drone. Og så er der lige blevet plads til tre knapper, to udgange og en berøringsfølsom farveskærm. Garmin VIRB Ultra 30. Foto: Garmin Inde i kameraet er der en lille vidvinkel-sensor, et batteri og en masse sensorer og sendere. Kameraet kan kommunikere med omverdenen via Wi-Fi og Bluetooth, hvilket betyder, at du hurtigt kan overføre, se og redigere film på din mobil – og det betyder også, at du kan fjernstyre kameraet med dit …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Garmin Descent Mk1 – det ultimative sportsur

Af Hans Lauring Som navnet antyder (Descent betyder nedstigning), så er der tale om et dykkerur. Og det er mere end det. Der var en tid, hvor dykkere havde en stor kluntet dykkercomputer og så gerne et dykkerur med færre funktioner og en mere beskeden størrelse som backup. Med Descent Mk1 er det ikke nødvendigt. Det er en komplet dykkercomputer med alle de funktioner og tabeller, man forventer. Og så i en størrelse, hvor man uden problemer kan gå med uret til daglig også. Og det er de færreste dykkercomputere, der også har indbygget GPS – så når man ser på Descent mk1’s høje pris, så skal man huske, at det erstatter to enheder. Det er et stort og solidt ur. Det er nødvendigt for at kunne holde ned til 100 meters dybde og for at rumme så mange funktioner. Men det er ikke så stort, at man ikke gider gå med det til dagligt. Designmæssigt er der 5 store knapper, der er lette og finde i mørke og sagtens kan betjenes med f.eks. 5mm neoprenhandsker. Skærmen er på 1,2 tommer med en opløsning på 240 x 240 pixels. Det er ikke alverden og særligt ved navigation på kort, kan den godt virke ret lille. Men generelt er den god og de mange apps er bygget til at give den nødvendige information, så man kan se den. Garmin Descent MK1. Foto: Garmin Når du skal dykke, kan du vælge mellem flere forskellige dykkeapps (alt efter om du er flaske- eller …. (læs mere her)
Gold

Samsung går i sort

Valget af fladskærme er en jungle, som vi nemt kan fare vildt i, så snart lianerne begynder at dække for sollyset. Om du står nede i forretningen og forsøger at sammenligne billedkvaliteten på udvalget, eller om du foretager din research på nettet, så er det stort set umuligt at bevare overblikket over specs, funktioner og billedkvalitet, hvis du ikke er fuldtidsekspert på området. For hvad er forskellen på 4K og UHD? Skal valget falde på LED, OLED eller QLED? Og hvordan kører billedet, når du ser film, fjernsyn eller spiller spil? Jeg prøver i de kommende uger at blive klogere på de forskellige topmodeller fra de store fladskærmsproducenter, og jeg starter med Samsungs Q9F i 65”, så vi forhåbentlig sammen bliver klogere på, hvilket fjernsyn du bør investere i. Samsung har længe døjet med sort i billedet. Eller mere specifikt, mangel på sort i billedet. Nattehimlen har ofte været gråsort, mens den ellers sorte smoking, som James Bond har iført sig, i bedste fald fremstod som en ’lys’ sort. Og det har været et irritationsmoment, som jeg blandt andet har oplevet med de to Samsung-fladskærme, jeg har ejet i de sidste 10 år. Da Samsung lovede dyb sort i billedet med Q9F, blev jeg naturligvis nysgerrig. Nysgerrigheden blev ikke mindre af at Samsung kører med quantum dot LED i stedet for organiske dioder, hvormed den sydkoreanske elektronikgigant forsøger at differentiere sig fra LG, Sony og Philips, der alle sværger til OLED som fremtidens standard. Jeg skal nok skrue ned for …. (læs mere her)