Samsung går i sort

Valget af fladskærme er en jungle, som vi nemt kan fare vildt i, så snart lianerne begynder at dække for sollyset. Om du står nede i forretningen og forsøger at sammenligne billedkvaliteten på udvalget, eller om du foretager din research på nettet, så er det stort set umuligt at bevare overblikket over specs, funktioner og billedkvalitet, hvis du ikke er fuldtidsekspert på området.

For hvad er forskellen på 4K og UHD? Skal valget falde på LED, OLED eller QLED? Og hvordan kører billedet, når du ser film, fjernsyn eller spiller spil? Jeg prøver i de kommende uger at blive klogere på de forskellige topmodeller fra de store fladskærmsproducenter, og jeg starter med Samsungs Q9F i 65”, så vi forhåbentlig sammen bliver klogere på, hvilket fjernsyn du bør investere i.

Samsung har længe døjet med sort i billedet. Eller mere specifikt, mangel på sort i billedet. Nattehimlen har ofte været gråsort, mens den ellers sorte smoking, som James Bond har iført sig, i bedste fald fremstod som en ’lys’ sort. Og det har været et irritationsmoment, som jeg blandt andet har oplevet med de to Samsung-fladskærme, jeg har ejet i de sidste 10 år.

Da Samsung lovede dyb sort i billedet med Q9F, blev jeg naturligvis nysgerrig. Nysgerrigheden blev ikke mindre af at Samsung kører med quantum dot LED i stedet for organiske dioder, hvormed den sydkoreanske elektronikgigant forsøger at differentiere sig fra LG, Sony og Philips, der alle sværger til OLED som fremtidens standard.

Opsætningen tager ikke lang tid, eftersom brugsanvisningen på tryk såvel som på skærmen gør det nemt at klargøre fjernsynet. Hvad der til gengæld blæser mig fuldkommen bagover er farverne. Standardindstillingerne får min stue til at ligne et oplyst fodboldstadion, som var det en teknisk demonstration med venlig hilsen fra Sydkorea, hvor man gerne ville vise farvepaletten i al sin kraftfulde kulør.

Jeg bruger til gengæld en lille uges tid på at eksperimentere med finindstillingerne – her finder jeg et væld af muligheder. Jeg vælger blandt andet Film-billedfilteret, da det blødgør billedet og fjerner den skærende skarpe fornemmelse fra billedet, der ellers gav mig mild hovedpine den første dag.

Q9F understøtter ikke kun HDR, men også HDR+. Forskellen er, at HDR+ løbende justerer kontrast og nuancer scene for scene, så billedet passer til den gengivelse, som eksempelvis filminstruktøren ønsker, du skal opleve. Jeg oplever, at HDR+ også tager en del af den ellers overdrevne skarphed i billedet, hvormed jeg efter noget tid ender med et billede, der er behageligt at se på.

Fjernbetjening og menu

Samsung forstår, at et high-end fjernsyn kræver en særlig fjernbetjening. Sig goddag til Smart-fjernbetjeningen, der er en lille, slank sag lavet af det, der kunne minde om børstet stål. Fjernbetjeningen har et beskedent antal knapper, hvilket stiller større krav til menuerne, eftersom få knapper betyder mere navigation. Overraskende nok er det ikke opslidende for hverken fjernbetjening eller anmelder at bladre rundt i menuerne. Og jeg kan selv tilpasse hovedmenuens udvalg af apps efter eget ønske.

Skal jeg vælge mellem de forskellige kilder, såsom Xbox One X eller PlayStation 4, kræver det få sekunders bladring, og kildeoversigten dukker op. Q9F understøtter Tizen Smart TV, der er Samsungs egen platform, og den gør det nemt for mig at tilslutte min Android-telefon til fjernsynet, så jeg kan dele billeder eller videoer med fjernsynet.

Endvidere har jeg adgang til et væld af apps, såsom Netflix og pauseskærm, hvoraf en del af dem i min optik er ubrugelige. Jeg kan også gå på nettet med Q9F, men browseren er langsom i forhold til min telefon og tablet, mens hjemmesiderne bliver vist i et elendigt format. Personligt har jeg aldrig forstået, hvorfor det er vigtigt med en internetbrowser i et fjernsyn.

Smart-fjernbetjeningen er også kompatibel med min forstærker, hvormed jeg ikke behøver en fjernbetjening til at regulere lydstyrken på forstærkeren, mens den anden navigerer i fjernsynsmenuerne – det er nok med Smart-fjernbetjeningen til de basale kontrolfunktioner.

Lyd

Q9F har 60 Watt-stereohøjttalere indbygget, og det kan mærkes! Fladskærme er ofte forbandet med at have små 10 Watt-højttalere, men her forstår Samsung, at lyden skal være bedre i et high-end fjernsyn i forhold til billigere modeller. Højttalerne har en fornuftig bas, hvilket er fladskærmenes svage side. Vi kommer dog ikke i nærheden af god stereolyd med solid bund og god rumklang. Ønsker du, at dine film og spil skal have et fyldigt og nuanceret lydbillede, er det soundbaren eller eksterne højttalere, som skal til.

I kampscenen, hvor Batman og Superman tørner sammen for første gang, stilles der store krav til Samsungs evne til at gengive de små lysglimt i mørket fra maskingeværer, der spyr 50 kaliber patroner i hobetal mod Superman. Hver eneste lille lysglimt fremstår skarpt, mens de bryder mørket, der forbliver mørkt, hvor lyset ikke optræder – heller ingen spor af gråt i denne scene.

Mad Max: Fury Road er ligeledes et visuelt mesterværk. George Millers reboot af Mad Max-filmene byder på øjegasmer i flæng, fordi Millers postapokalyptiske verden er en stor ørken med sand og sol samt alt, hvad der midt i mellem. Q9F leverer knivskarpe kontraster og farver. I biljagtscenen, som ender i en sandstorm, ligner de tårnhøje stormskyer et renæssancemaleri, mens karavanerne bevæger sig ind i dem. Lynnedslagene i stormen har klare og effektfulde, blitzende lys.

Q9F kan køre med op til 120 billeder i sekundet, men det bliver lidt for overvældende for mig, så jeg nøjes med 60 billeder, mens Mad Max træder sømmet i bund. Under biljagterne er der til tider bevægelser i close-up, og de foregår med så flydende og hurtige billeder, at det næsten vækker køresyge.

Jeg streamede også sæson seks af House of Cards på Netflix i 4K. Billedet fremstod næsten for poleret, men skønheden af de skarpe billeder med dertilhørende farvemætning og kontraster var noget af det smukkeste, jeg har set på en fladskærm til dato. Blot et eksempel, jeg var i stand til at se Robin Wrights ansigtspudder og makeup ganske tydeligt.

Gaming

En ting er film og streaming, mens en anden er spil. Videospil i 4K/UHD er fremtiden indenfor gaming, hvorfor jeg har koblet min Xbox One X til Q9F. Red Dead Redemption II byder på det gamle USA, hvor din karakter bevæger sig rundt i en kæmpe verden med alt fra bevægende græsstrå til ildkampe under måneskin.

Jeg er dybt imponeret over flowet i billedet, når den trofast gænger galopperer afsted mellem fyrretræer, selvom spillet ”kun” kører 60 billeder i sekundet. Jeg oplever ikke, at billedet hakker, og både farver og kontraster stå knivskarpt på billedet. Min eneste anke er, at når spillets hovedperson rider i sollys, og jeg kører med HDR 10+, er der et slør omkring figuren. Dette slør er dog ikke at finde i, når jeg kører med HDR.

Forza Horizon 4 byder på gaderace i høj fart og blankpolerede biler med reflekterende sollys. Også her formår Q9F at imponere med blot 60 billeder i sekundet. Fornemmelsen af fart og blændende sollys er nærmest overvældende.

Begge spil har dyb sort, når nattens mulm og mørke ruller ind over skærmen, og det er mit klare indtryk, at Q9F formår at gengive grafik og flow af billeder i en kvalitet, som spiludviklerne ville nikke anerkendende til.