Beosound 1 og Beosound 2 – nu med Google Assistant

Bang & Olufsen har lige lanceret Beosound 1 og Beosound 2 med Google Assistant og opfylder dermed løftet om stemmestyring på en række af deres højttalere

“Vi er på en spændende rejse, hvor vi implementerer stemmeteknologi på tværs af vores portefølje for at øge brugervenligheden for vores designbevidste kunder, der forventer de højeste standarder inden for lyd og håndværk. Da Beosound 2 med Google Assistant er den mest kraftfulde højttaler med den bedste lyd med stemmeaktivering på markedet i dag, markerer dette første skridt en solid forpligtelse over for vores kunder,” siger Petros Belimpasakis, Head of Sound Products hos Bang & Olufsen.

Fire nye knapper

Ud over den indbyggede Google Assistant har Bang & Olufsen tilføjet fire favoritknapper øverst på højttalerne, som via en softwareopdatering i begyndelsen af 2019 vil give dig mulighed for at tildele opgaver til de forskellige knapper.

Kommandoer, du ofte vil bruge, som for eksempel streaming af en specifik radiostation, din favorit-playliste, oplæsning af vejrudsigten, eller hvad du har i din kalender i dag, kan tildeles en enkelt knap. Knapperne er indholdsagnostiske, hvilket betyder, at de kan samarbejde med enhver enhed eller musiktjeneste, der er kompatibel med Google Assistant.

Kan skelne din stemme fra andre lyde

For at sikre at Google Assistant opfanger kommandoer, mens højtaleren spiller, har Bang & Olufsens lydingeniører indbygget avanceret akustisk echo-cancelling teknologi samt fem mikrofoner i aluminiumsstrukturen. Tilsammen analyserer de konstant, hvilke lyde der kommer fra højtaleren, og hvilke kommandoer der angives af brugeren.

Ny laderstation øger brugervenligheden

For at øge brugervenligheden på den nye Beosound 1 har Bang & Olufsen designet en ny ladestation, der giver dig mulighed for nemt at flytte højttaleren. Vejledende udsalgspris på 1.000 kroner.

Kommentar til artiklen?