Nyheder fra gl. site

Google Fit nu også på iOS-enheder

App’en Google Fit er lige blevet klar til iOS, så alle der bruger den app til at holde styr på deres motion, nu også kan gør det på en iPhone. Google Fit fungerer sammen med alle smartphones der bruger Wear OS, og iOS-versionen virker også på Apple Watch. App’en kan tracke mere end 120 forskellige fysiske aktiviteter, og når du bruger Google Fit får du såkaldte ”Heart Points” eller ”Move Minuts”, hvilket er med til at hjælpe brugerne til at nå WHOs anbefaling for mængden af daglig fysisk aktivitet. Google Fit fungerer også sammen med en række andre apps, så du kan bruge Google Fit til at samle alle dine data for aktiviteter, søvn og så videre i en og samme app. Mit spørgsmål er – hvis du har iPhone og Apple Watch, hvad skal du så bruge Google Fit til? Omvendt – hvis du har iPhone og et Wear OS-baseret smartwatch, så synes jeg at det er genialt at den nu virker til iOS.