Gadgets til hjemmet
Ny flagskibsmodel fra Ecovacs spuler gulvet før gulvvask
Ecovacs lancerede i går deres nyeste robotstøvsuger, Deebot X12. Modellen er udviklet med fokus på at fjerne indtørret snavs som kaffe og madrester gennem en ny tilgang til gulvvask. Frem for at basere sig udelukkende på en fugtig moppe, benytter Deebot X12 en teknologi kaldet FocusJet. Robotten udsender krydsende vandstråler med et tryk på op til 46.000 Pa for at blødgøre snavset, inden en 27 cm lang roterende rullemoppe tager over. Moppen er op til 50 % længere end på producentens tidligere modeller. Under selve rengøringen skylles moppen kontinuerligt med trykvand. Når maskinen returnerer til sin posefri og selvtømmende station, benyttes opvarmet vand til at rense moppen, mens en indbygget funktion med op til 5.000 omdrejninger i minuttet renser robotstøvsugerens system. Ved kørsel over tæpper hæves moppen automatisk op til 15 mm. Tekniske specifikationer og navigation Sugestyrken ligger på op til 22.000 Pa, kombineret med et luftflow på 22 liter i sekundet. Sugeenheden er desuden udstyret med anti-tangle-teknologi, der leder hår ind i systemet, før det kan vikle sig fast i børsten. Til navigation og ruteplanlægning benytter Deebot X12 en 3D-sensor til at registrere kanter og forhindringer i realtid. Maskinen har dertil TruePass 4-hjulstræk, hvilket gør den i stand til at forcere dørtrin på op til 2,4 cm og klare niveauforskelle på op til 4 cm. På strømfronten understøtter maskinen PowerBoost-opladning. Denne funktion gør det muligt at genvinde 13 % strøm på tre minutter. Robotten er dimensioneret til at dække hjem på op til 1.000 m2. Pris og tilgængelighed Deebot …. (læs mere her)