Gadgets

Philips udvider sit sortiment af Wi-Fi-baseret smartbelysning

Philips Smart Lighting udvider porteføljen af Wi-Fi-baseret belysning, der styres via virksomhedens eksisterende WiZ-app. Den nye produktlinje, som lander på markedet i juni 2026, fokuserer både på generel rumbelysning og synkronisering med underholdningsmedier. En central del af lanceringen er en ny Philips Smart Lighting HDMI Sync Box 2.1. Enheden synkroniserer lyset i realtid med indholdet fra tilsluttede HDMI-enheder, uanset om det er film, tv-serier eller konsolspil. Sync Boxen sælges udelukkende som et samlet sæt med en medfølgende TV-lightstrip, der er tilpasset forskellige skærmstørrelser. Foruden HDMI-løsningen introducerer Philips også en række nye lamper, lysstriber og en fysisk fjernbetjening til styring af belysningen i hjemmet. Belysning er ikke længere kun funktionel. Den er en del af, hvordan folk oplever og udtrykker sig i deres hjem. Med Philips Smart Lighting gør vi det nemt for alle at skabe belysning, der passer perfekt til humøret, stemningen og rummet. Mafalda Monteiro, Business Leader for Philips Smart Lighting Priser og specifikationer Alle de nye produkter fra Philips Smart Lighting vil være tilgængelige fra juni 2026.
Gadgets til hjemmet

Nyt fra WiZ: Smarte farver synkroniseres med dit tv

Med WiZ HDMI Sync Box kobler du blot enheden til en HDMI-kilde – som en streamingboks eller spillekonsol – og monterer den medfølgende LED-strip bag på dit tv. Herefter analyserer boksen i realtid billedsignalet fra HDMI-indgangen og omsætter farverne på skærmen til præcise lysnuancer i dine WiZ-lamper. I modsætning til andre løsninger kræver dette system hverken kamera på tv’et eller besværlig kalibrering. Sync Boxen understøtter HDMI 2.0 og videoformater op til 4K ved 60 Hz, inklusive HDR10+ og Dolby Vision. Den 3-sidede RGBIC-lightstrip er segmenteret for nem montering og kommer i to størrelser, der passer til tv fra 55″ til 65″ og fra 75″ til 85″. Opsætningen er enkel, og via WiZ-appen kan du vælge mellem fire forudindstillede lyseffekter: Cinematic, Vibrant, Relaxation og Rhythmic. Du kan også justere lysstyrke, farvemætning og intensitet efter eget ønske. HDMI Sync Box fungerer med alle farvekompatible WiZ-pærer og -lamper via Wi-Fi og Bluetooth. Du kan tilslutte et ubegrænset antal enheder til samme Wi-Fi-netværk og synkronisere dem samtidigt. En indbygget mikrofon giver desuden mulighed for at synkronisere lyset med lyd fra enhver kilde, så farver og lysstyrke pulserer i takt med musikken. Styringen kan ske via WiZ-appen, stemmekommandoer (Google Assistant eller Alexa) eller med en WiZ-fjernbetjening. Det er også muligt at indstille Sync Boxen til automatisk at starte synkroniseringen, når den registrerer et HDMI-signal. Udover Sync Boxen lancerer WiZ også de stilrene Gradient Light Bars og det elegante Gradient Floor Light. Disse lamper har et flerfarvet design, der kan vise flere farver samtidigt og skabe …. (læs mere her)