Apps
Google lancerer AI-podcast på dansk: Få komplekst stof serveret som lyd
Google udvider nu sin populære AI-funktion, der omdanner tekst og video til podcast-lignende lydfiler, med understøttelse af dansk og over 50 andre sprog. Hidtil har funktionen primært været tilgængelig med engelske stemmer, men fremover kan danske brugere i tjenesten NotebookLM få præsenteret et bredt spektrum af emner – fra boligindretning til avanceret forskning – i et lydformat skabt af kunstig intelligens. Funktionen giver brugerne mulighed for at uploade forskellige former for indhold, herunder dokumenter i PDF-format, præsentationer, rapporter eller blot links til hjemmesider og YouTube-videoer. Herefter analyserer en AI indholdet og genererer en lydfil, hvor to AI-værter diskuterer informationerne i en naturligt klingende samtale. Jesper Vangkilde, kommunikationschef hos Google Danmark, ser et stort potentiale i den nye sprogunderstøttelse: Det AI-baserede podcasts er på kort tid blevet virkelig populært. Med god grund, for det er et perfekt eksempel på, hvordan AI kan servere viden på en ny måde og sænke tærsklen til komplekse stofområder. Med tilføjelsen af dansk får endnu flere nu mulighed for at tilegne sig ny viden på en måde, der passer til netop dem. Jesper Vangkilde, kommunikationschef, Google Danmark Sådan skaber du en dansk AI-podcast: Den engelske version af AI-podcastfunktionen er i øjeblikket tilgængelig i både NotebookLM og Gemini-appen. Eksempler på brug af dansk AI-podcast: Med denne lancering gør Google det nemmere for danske brugere at tilegne sig viden på en fleksibel og engagerende måde, der kan integreres i hverdagens gøremål. Relevante links: Tekniske specifikationer: