Editors choice

TEST: Shokz OpenDots One, nytænkt headset med skøn lyd

Jeg troede helt ærligt ikke at jeg kunne bliver overrasket over designet på et headset længere. Men OpenDots One fra Shokz overraskede mig virkeligt med deres nye design. Ikke nok med at Shokz holder fast i deres mantra om ikke at proppe øregangen til med et in-ear-headset, de har også fundet på en helt ny måde at gøre headsettet fast til, eller i, øret på. OpenDots One griber nærmest fast om øret, og en lille højttaler placeres inde i øret – men ikke i øregangen – og batteridelen, med magnet, placeres på bagsiden. De to er forbundet af en lille fleksibel silikonerem, og det er meget let at sætte headsettet fast, og tage det ud igen, og det sidder virkelig godt fast i øret. I starten var jeg meget skeptisk overfor både komfort og lydkvalitet – for det burde ikke have været muligt at få det til at sidde fast som det gør, og samtidig være komfortabelt. Ej heller burde de små højttalere i øret kunne levere god lyd. Men hold da lige op, hvor blev jeg positivt overrasket. Det hele spiller bare For det første placerede headsettet sig meget let i øret på mig. Selvom det det griber rundt om øret på mig, så gik der ikke mange minutter før jeg glemte at jeg havde OpenDots One på, på intet tidspunkt var det ubehageligt at have det på, og fordi det er et open-ear-design der benytter sig af Air Conduction Transducer, er der intet der forhindrer at jeg kan …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: OpenFit 2+ imponerer med både lyd og komfort

Lad mig lige starte med at sige, at Nej – OpenFit 2+ er ikke et headset der kan konkurrere med dedikerede musik-headsets, over-ear eller in-ear. Men det er altså heller ikke dets formål OpenFit 2+ er et headset til alle os der gerne vil have et headset på længe, kunne bevæge os rundt, f.eks. i naturen, og nyde såvel musikken som omgivelserne, og om ikke andet være bevidst om at der er andre end os på fortovet, vejbanen eller måske i skoven. Som antydet er OpenFit 2+ et headset med et åbent design. Det betyder at det ikke fysisk lukker af for omverdenen. Det betyder også at du ikke skal have ubehagelige silikone dutter ind i din øregang og ikke konkle for at finde det bedste kompromis for at finde de to øredutter der passer ind i dit øre. Headsets med åbent design er blevet stadig mere almindelige de sidste par år, og Shokz har været med på vejen meget længe. De startede med at levere headsets med den såkaldte ‘bone conducting’-teknologi, der i bund og grund også er et åbent design. Men de er gået helt med på vognen, og OpenFit 2+ benytter ikke ovennævnte teknologi. I stedet sidder der en lille højttaler hen over dit øre, uden på nogen måde at lukke af for øret. Og den sender så lyden direkte ind i øret. Headsettet er let at tage på, det har en meget blød silikone bøjle der går rundt om øret, og som holder selve højttaleren på …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Ny trådløs on-ear-hovedtelefon med ANC fra beyerdynamic

Den tyske lydspecialist beyerdynamic har lanceret det seneste medlem af AVENTHO-serien, AVENTHO 100. Den nye trådløse on-ear-hovedtelefon er designet med fokus på både æstetik og funktionalitet, og beyerdynamic fremhæver især materialerne og den lange batterilevetid. AVENTHO 100 bygger på beyerdynamics tradition for lydkvalitet med kraftige drivere og moderne codecs. Hovedtelefonen er udstyret med aktiv støjreduktion (ANC) og Qualcomm cVc-teknologi, der skal sikre klar stemmegengivelse under opkald. Designet er en del af den ikoniske beyerdynamic-stil og vejer blot 220 gram. Hovedtelefonen kan foldes sammen og fås i farverne sort, brun og beige. Tekniske specifikationer og funktioner: AVENTHO 100 er tilgængelig til en vejledende pris på 1.599 kr. via www.beyerdynamic.com og hos autoriserede forhandlere.
Nyheder

TEST: OnePlus Buds 4: Mere en fuser end en fænomenal lydoplevelse

Jeg har haft fornøjelsen (eller manglen på samme) af at teste OnePlus Buds 4 de seneste uger, og jeg må sige, at mine ører har fået sig en blandet oplevelse. Til en pris på omkring 900 kroner forventer man jo en vis standard, men her halter OnePlus lidt efter, hvis du spørger mig. Lad os starte med designet. Det er, hvad jeg vil kalde, “traditionelt”. Og med det mener jeg “kedeligt”. Der er ingen spræl eller innovative detaljer, og materialevalget skriger desværre ikke ligefrem ‘premium’. Det føles en smule billigt, og det samme gælder etuiet, der er en tro kopi af tidligere versioner. Intet nyt under solen der. Komforten er heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg er vant til at have in-ear-headsets i ørerne i timevis, men med Buds 4 var det en kamp. Efter kort tid begyndte de at presse i øret, og det blev hurtigt ubehageligt. Det er lidt ærgerligt, når man gerne vil fordybe sig i musikken, men konstant bliver mindet om, at man har noget siddende i øret. Men hvad med lyden? Her bliver det for alvor en blandet landhandel. Bassen er ofte “støvet” – og med det mener jeg, at den mangler den klarhed og dybde, jeg foretrækker. Den formår ikke rigtigt at lægge den der fede, solide bund, der får musikken til at vibrere i kroppen. Diskanten glimrer desværre ofte ved sit fravær, og jeg savner virkelig den sprøde afslutning på tonerne, der løfter musikken. Mellemtonerne, ja, de formår heller ikke for …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Sennheiser hylder 80 år med limited edition hovedtelefoner

Den nye version af de prisbelønnede MOMENTUM 4 Wireless hovedtelefoner er udformet i samarbejde med den tyske graffitikunstner Bond Truluv. Designet kombinerer Bond Truluvs signatur “throwie” tag på venstre ørekop med abstrakte linjer, inspireret af lydbølger, på højre side. Gule detaljer er integreret i designet som en hyldest til de ikoniske Sennheiser HD 414. Jeg ønskede, at hovedtelefonerne skulle føles som lyd i bevægelse – flydende, rå og spændende. Stort set alle mine signaturstile fører til en bestemt type musik eller endda en særlig sang. Bond Truluv MOMENTUM 4 Wireless 80th Anniversary Edition bevarer de samme tekniske specifikationer som den oprindelige model. Dette inkluderer adaptiv støjreduktion og en batterilevetid på 60 timer. De limited edition hovedtelefoner vil være tilgængelige i et begrænset antal hos udvalgte forhandlere og online via sennheiser-hearing.com til en pris af kr 2.799,00. Sennheiser blev grundlagt i 1945 og har siden da produceret lydudstyr. Virksomheden fejrer i 2025 sit 80-års jubilæum.