Gadgets

TEST: Flot højttaler med skuffende lyd

Jeg kan generelt godt lide Harman Kardons produkter. Deres design skuffer aldrig, og normalt så har de også en ganske god lyd. Men med Onyx Studio 7 står sagerne altså noget anderledes. Designet er i top, men det samme kan jeg bare ikke sige om lyden. For den har en bas der er alt for overdimensioneret, rent lydmæssigt, i forhold til mellemtoner og diskant. Samtidig er det ikke en klar bas, men en ret mudret bas, der gør at lydbilledet fra musikken bare ikke er speciel god. Jeg lyttede til ret meget forskellige musik, og fælles var at mit fokus hele tiden blev trukket over på, at bassen overskyggede alt. Den lyd meget højere end den burde, og samtidig så kvalte den på det nærmeste resten af lyden. I musiknumre, hvor jeg forventede en klar diskant når forsangeren lod stemmen gjalde, så var det næsten umuligt at høre, for alt jeg kunne høre var en bas der brummede og larmede. Jeg tjekkede derfor, om der var en app hvor jeg kunne justere på lydbilledet, men det var så ikke tilfældet. Der er ikke nogen app til denne højttaler, så jeg havde ingen mulighed for at justere lyden. Som sagt så er Onyx Studio 7 en bluetooth-højttaler, og der betyder at du let kan parre den med alle nyere smartphones. Samtidig kan den også parres med en anden Onyx højttaler, og derved kan du skabe ægte stereolyd. Højttaleren er udstyret med to 25mm dobbelte diskanthøjttalere, og et Li-ion-batteri der giver op …. (læs mere her)
Gadgets til hjemmet

IKEA og Sonos klar med nyt lydmøbel til stuen

Kunst og kultur findes i mange former og størrelser. Med det nyeste samarbejde mellem IKEA og Sonos tages musik og kunst til nye højder. I en kombination af IKEAs ekspertise for boligindretning og Sonos’ spidskompetence i lydprodukter, fortsætter samarbejdet med målet om at skabe den bedste lyd i elegant design til de mange mennesker. Det nyeste produkt i serien SYMFONISK er en billedramme med indbygget lyd og WiFi. Billedrammen kan hænge på væggen sammen med andet kunst eller for sig selv, ligesom den kan stå på gulvet eller på en reol. Muligheden for at skifte motivet ud gør det nemt at vælge en stil, der passer ind i det enkelte hjem og indretning. SYMFONISK er designet ud fra konceptet om multifunktionelle og veldesignede lydprodukter, der har mere end én funktion i hjemmet. SYMFONISK-lampen gav lyd og lys, boghylden kombinerede musik med opbevaring, og den nye billedramme integrerer musikken i ens yndlingskunst. Billedrammen fra SYMFONISK skaber forbindelse over Wi-Fi og kan enten spille selvstændigt eller i kombination med andre SYMFONISK-produkter eller Sonos-højttalere. Den nye billedramme med højttalere er en del af det voksende IKEA Home, der gør det muligt for de mange at nyde en smartere hverdag. Billedrammen koster 1.499 kr. og er tilgængelig online og i alle varehuse fra den 15. juli 2021. Indtil videre er der to forskellige forsider du kan sætte på den nye højttaler, og IKEA fortalte på deres virtuelle presselancering, at der helt sikkert vil komme flere.
Nyheder fra gl. site

Amazons stemmestyrede Echo-højttalere med Spotify-support kan nu leveres til Danmark

Hvis du gerne ville have en Echo-højttalere, så har du naturligvis længe kunne fikse det. Men nu sælger Amazon officielt deres Ecto International og Echo Dot International til lille Danmark – fra deres tyske afdeling naturligvis. Den engelske er jo ikke længere en del af Europa, og det vil blive alt for dyrt med importafgifterne derfra. Begge de to højttalere er designede til at reagere på din stemme. Amazon skulle kunne svare på dine spørgsmål, afspille din musik, give dig vejrudsigten og meget mere. Men der er altså et lille men – den forstår stadig ikke dansk. Du er nødt til at snakke engelsk til den. Omvendt så behøver du ikke spekulere så meget på, om den lytter med til dine daglige samtaler – den forstår dig jo ikke… endnu. Echo-enhederne styrers af Alexa-tjenesten, der hele tiden bliver mere intelligent. Med Alexa kan du alene ved brug afdin stemme, få klokken at vide, indstille timere og alarmer, justere kompatible lyskilder i hjemmet, foretage ellermodtage Alexa-til-Alexa opkald og mere. Med Echos far-field voice control kan du stemmestyrer enhederne, selv fraden anden ende af stuen. Nye Alexa-funktioner Danske brugere vil få adgang til nye funktioner og lokaliseret indhold, der dog kun er tilgængeligt via den engelske (US) sprogindstilling. Noget af det nye er: Du kan lytte til din favoritmusik via Spotify Premium og Spotify Free via Alexa. Der er også adgang til Amazon Music Unlimited og Tuneln, som gør at du kan lytte til fx DR P2 Klassisk, DR P3, DR P5, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu kommer der en udendørs højttaler fra Bang & Olufsen

Den nye Beosound Explorer skulle være den mest robuste højttaler fra danske Bang & Olufsen til dato. Den er udviklet til at tage med på farten, og derfor er den både støv- og vandtæt, og så lover Bang & Olufsen at den har en rigtig god batterilevetid. Den nye højttalere er fremstillet i type 2 anodiseret aluminium, hvilket skulle gøre den nærmest uimodtagelig overfor ridser, oplyser Bang & Olufsen i en pressemeddelelse. Den er udstyret med en karabinhage, der gør at du let kan hægte den på din taske, eller andre steder, og samtidig vejer den kun 631 gram, så du behøver ikke spekulere på, om den vil tynge dig på turen. Den har en cylindrisk form og en DSP-algoritme, der både skulle sikre masser af lydstyrke og ensartet lydspredning hele vejen rundt om højttaleren. Endelig oplyser Bang & Olufsen også, at den har op til 27 timers batterilevetid.
Nyheder fra gl. site

Så er Sony klar med ny højttaler-serie til udendørs festen

De nye højttalere fra Sony lover at dække alle forskellige musikbehov – en stor mundfuld, men også et flot løfte. I pressemeddelelsen skriver de blandt andet “X-serienr lader dig skrue musikken op til fuld lydstyrke og danse natten lang til en klar, kraftfuld, rig og altomsluttende lyd, der komplimenterer enhver musikgenre“. Alle højttalerne kommer med Sonys X-Balanced-højttalerenhed. Den ikke-cirkulære membran maksimerer højttalerområdet som sikrer et større lydtryk og minimerer forvrængning. Det resulterer i en mere rig og klar lyd, uanset hvilken musikgenre, du lytter til. Festlyd med XP700 Med tre højeffektive frontdiskanter og en højeffektiv bagdiskant lover XP700 en altomsluttende festlyd med kraftfuld og dyb bas og en fantastisk klarhed. Kraftfuld festlyd med XP500 og XG500 XP500 og XG600 kommer med to højeffektive frontdiskanthøjttalere, der giver en kraftfuld festlyd. Derudover kommer XG600 med passive gitre, der gengiver klar baslyd. MEGA BASS og LIVE SOUND Med MEGA BASS-funktionen har du mulighed for at skrue op for bassen på din højttaler for at opnå en endnu dybere og kraftfuld baslyd. Med de nye højttalere i X-serien kan du også nyde musikken, som var du til en livekoncert. Med Live Sound-tilstanden kan du genskabe den helt unikke atmosfære og genoplive dine yndlings live-øjeblikke igen og igen. Den nye XG500-højttaler kommer med en IP66-klassificering, der betyder at designet er både vandafvisende og støvsikret, så du kan nyde kraftfuld festlyd stort set alle steder – i skoven, i parken eller en varm dag på stranden, helt uden at du behøver at bekymre dig om skader, …. (læs mere her)