Så er Sony klar med ny højttaler-serie til udendørs festen

Sony har lige lanceret deres nye X-serie af højttalere. De lover både masser af lyd, spændende design og holdbarhed til at det danske vejr

De nye højttalere fra Sony lover at dække alle forskellige musikbehov – en stor mundfuld, men også et flot løfte. I pressemeddelelsen skriver de blandt andet “X-serienr lader dig skrue musikken op til fuld lydstyrke og danse natten lang til en klar, kraftfuld, rig og altomsluttende lyd, der komplimenterer enhver musikgenre“.

Alle højttalerne kommer med Sonys X-Balanced-højttalerenhed. Den ikke-cirkulære membran maksimerer højttalerområdet som sikrer et større lydtryk og minimerer forvrængning. Det resulterer i en mere rig og klar lyd, uanset hvilken musikgenre, du lytter til.

Festlyd med XP700

Med tre højeffektive frontdiskanter og en højeffektiv bagdiskant lover XP700 en altomsluttende festlyd med kraftfuld og dyb bas og en fantastisk klarhed.

Kraftfuld festlyd med XP500 og XG500

XP500 og XG600 kommer med to højeffektive frontdiskanthøjttalere, der giver en kraftfuld festlyd. Derudover kommer XG600 med passive gitre, der gengiver klar baslyd.

MEGA BASS og LIVE SOUND

Med MEGA BASS-funktionen har du mulighed for at skrue op for bassen på din højttaler for at opnå en endnu dybere og kraftfuld baslyd.

Med de nye højttalere i X-serien kan du også nyde musikken, som var du til en livekoncert. Med Live Sound-tilstanden kan du genskabe den helt unikke atmosfære og genoplive dine yndlings live-øjeblikke igen og igen.

Den nye XG500-højttaler kommer med en IP66-klassificering, der betyder at designet er både vandafvisende og støvsikret, så du kan nyde kraftfuld festlyd stort set alle steder – i skoven, i parken eller en varm dag på stranden, helt uden at du behøver at bekymre dig om skader, på højttaleren altså. XG500 er desuden udviklet med et robust og vandafvisende mesh-design, der holder højttaleren tør og holder musikken kørende.

XP700 og XP500 kommer begge med IPX4-klassificeringer, så du roligt kan fortsætte festen, selv hvis regndråberne begynder at falde.

Et langtidsholdbart batteri

Både XG500, XP700 og XP500 kommer med lang batterilevetid, så du altid kan feste videre. Hvis festen varer ved, og højttalerne er ved at løbe tør for strøm, kan du hurtigt oplade dem igen ved hjælp af hurtig opladning.

De tre højttalere kommer desuden med Battery Care Mode, der stopper opladningen, når batteriet er 100 % opladet for at øge batteriets levetid.

De nye højttalere i X-serien kommer med behagelige håndtag, der gør dem nemme at transportere og have med på farten.

Højttalerne kommer også med en helt ny type lys. Du kan vælge mellem en række forskellige lysmønstre, som får gang i festen, eller som lyser med beroligende, mørkere nuancer til en rolig aften.

Skru op for underholdningen

Elsker du karaoke? Så vil du og X-seriens højttalere være en perfekt duo. Højttalerne kommer med mikrofon- og guitarindgange, hvilket gør højttalerne ideelle til underholdning.

Vandret og lodret position

XP700 og XP500 kan begge stå både vandret eller lodret. XP700 kommer med en sensor, der registrerer hvilken vej, højttaleren vender og optimerer lyden, så du altid får den bedste lyd.

Alle tre højttalere er kompatible med Bluetooth, så du nemt kan parre din højttaler direkte til din enhed og streame indhold.

Party Connect

De tre højttalere kommer med Party Connect, hvilket giver dig mulighed for at forbinde op til 100 kompatible højttalere, der synkroniserer både lys og musik.

De nye højttalere kommer med både usb-afspilning og -opladning. Du kan også tilslutte og afspille musik via en usb-port for at afspille dine digitale filer. Hvis din smartphone er ved at løbe tør for strøm, skal du bare tilslutte den til højttaleren for at oplade den.

Sony | Music Center og Fiestable

Den nye X-serie er både kompatible med Sony | Music Center og Fiestable-apps. Med Sony | Music Center kan du nemt udvælge spillelister, sætte den næste sang i kø eller ændre lysmønstre og lyd-funktioner direkte fra dansegulvet. Med Fiestable-appen får du adgang til en række sjove funktioner, der hjælper med at skabe den ultimative festatmosfære. Fra appen får du adgang til en række karaoke-funktioner, herunder Voice Changer og Echo samt DJ-kontrol, så du selv kan tilføje lydeffekter.

Pris og tilgængelighed

  • SRS-XP700 bliver tilgængelig fra juni til en vejledende udsalgspris på 3.800 kr.
  • SRS-XP500 bliver tilgængelig fra juni til en vejledende udsalgspris på 2.700 kr.
  • SRS-XG500 bliver tilgængelig fra juni til en vejledende udsalgspris på 3.200 kr.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3281 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?