Nyhedsbrev

TEST: Horizon 3 giver lyd og lys til at morgenrutinen

Jeg ved ikke hvordan du har det med vækkeure, men personligt er jeg ikke nogen fan. Jeg hader at vågne op til samme alarm som lyder i ubåden, når den uventet tager vand i. Horizon 3 fra JBL gør det dog til en mere behagelig oplevelse at vågne op – og falde i søvn. Det kommer jeg til lige om et øjeblik. Horizon 3 har et flot design, med et gråt stof der dækker alt undtagen fronten der er et stort e-ink-display og bagsiden der er en behagelig lampe. Jeg kan godt lide designet, der også inkluderer nogle store og diskrete betjeningsknapper i toppen. Alt i alt et fint og elegant design til sengebordet. På hardwaresiden er den udstyret med to 1,5″ fuldtone-enheder og to passive radiatorer. Den understøtter Auracast og Bluetooth 5,2, og den har let tilslutning til strøm. Betjeningen kan ske både direkte på højttaleren eller via JBLs app – og jeg anbefaler klart den sidste, på den måde kan du lettere indstille højttaleren til mere end blot to forskellige tidspunkter (som er muligheden direkte på Horizon 3). Nå ja – den har også et usb-stik så du kan oplade enheder direkte fra højttaleren. Sjovt, men ikke noget jeg selv brugte. Jeg kan godt lide at jeg kan justere lyset både i intensitet og farve, på den måde kan jeg få præcist det lys jeg gerne vil om morgenen. Og så er jeg vild med, at højttaleren kan indstilles til at få dig til at sove. Eller rettere …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Ny Devialet-højtaler lover lyd-revolution

Efter et årti med den anerkendte Phantom-højtaler lancerer den franske producent Devialet nu efterfølgeren, Devialet Phantom Ultimate. Højtaleren er ifølge Devialet skabt for at levere en levende og fuldendt lydoplevelse. Devialet Phantom Ultimate kommer i to varianter: Devialet Phantom Ultimate 98 dB og Devialet Phantom Ultimate 108 dB. De er udviklet og samlet i Devialets faciliteter med komponenter fra eksperter på området. Devialet er mere ambitiøs end nogensinde, og med Devialet Phantom Ultimate fastholder vi vores status som lydindustriens pionerer. I denne nye æra vil lytterne opleve lyd med en hidtil uset intensitet, klarhed og dybde. Vores hold af ingeniører har med deres ekspertise, overgået sig selv og har skabt et ægte vidnesbyrd om vores håndværk og mesterlige kunnen. Devialets CEO Jacques Demont Tekniske specifikationer Devialet Phantom Ultimate 108 dB Devialet Phantom Ultimate 98 dB Pris og tilgængelighed Devialet Phantom Ultimate 108 dB Devialet Phantom Ultimate 98 dB
Gold

TEST: Harman Kardon Onyx Studio 9, elegant højttaler med flot lyd

Det er ikke første gang jeg har haft en højttaler fra Harman Kardon stående på kontoret, og som altid er det en fornøjelse at se på højttalerne fra HK. Onyx Studio er kendt for deres runde design, og det holder den nyeste højttaler fat i, og jeg kan rigtig godt lide designet. Det skyldes ikke mindst at det er et meget utraditionelt design. Onyx Studio 9 ligner mere et lille kunstværk til stuen, end en egentlig højttaler, og det er faktisk ret fedt. Samtidig kan de køre pænt længe på det indbyggede batteri, og endda fungere som powerbank til din smartphone, og det gør at du ikke er bundet til en given placering – f.eks. i nærheden af en stikkontakt. Her kommer der så lige en anden genialitet, og selvom vi har set teknologien brug før, så er det stadig en jeg virkelig er begejstret for, nemlig en selvjusterende teknologi der automatisk optimerer lyden i forhold til det sted højttaleren placeres. Det kan virke som salgsgas, men det virker og det virker godt. I min test behøvede jeg på intet tidspunkt at spekulere over, hvordan jeg placerede højttaleren, jeg fik altid en lyd der var meget konstant og i helt samme (høje), kvalitet. Hurtigt at komme i gang Der skulle ikke ske det store før jeg kunne komme i gang med at lytte til højttaleren. Så snart den var ude af boksen og tændt kunne jeg finde den i bluetooth-menuen på min smartphone og så kunne jeg streame direkte til …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Charge 6 – lækker mobil højttaler med stor lyd

Hvis du har brug for en højttaler der ikke alene tåler vand, støv og hårdhændet behandling mens den samtidig kan levere en overraskende god og fyldig lyd, så kan det godt betale sig at kigge nærmere på Charge 6 fra JBL. Højttaleren er noget større end Flip 7 som jeg testede for ikke så længe siden, men den er ikke så stor at den på nogen måde afskrækker mig fra at have den med. Charge 6 har det kendte design vi kender fra andre Charge-højttalere. Den er aflang og har en base der gør at du ikke er i tvivl om, hvordan den skal placeres. Alt ved designet skriger at dette er en hårdfør højttaler – lige fra det stofnet der ligger rundt om højttaleren, til den solide rem og de store letbetjente knapper. Tech-Test mener: Jeg er ikke den store tilhænger af at flytte musik med ud i naturen. Dels vil jeg gerne kunne høre naturen, dels mener jeg at musik er personligt og at vi ikke kan forlange at alle andre kan lide vores musik. Så hvis du vælger at tage din musik med ud i haven, til stranden eller andre steder, så håber jeg meget at du vil vise hensyn til naboer og naturen. Selvom Charge 6 er større end f.eks. Flip 7, så er den på ingen måde en stor højttaler. Den kan let ligge i en taske, eller holdes i hånden. Det solide design er jeg virkelig vild med, og selv hjemme på bordet ser …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: JBL Flip 7, skøn lille mobil højttaler

Når musikken skal med udendørs skal der bruges en højttaler der både tåler lidt af hvert og som stadig kan levere en god musik. JBL har en lang historie bag højttalere af denne slags, og jeg har testet den nye Flip 7 fra JBL. Jeg har altid været ret vild med Flip-serien fra JBL. Designet er skønt med det ovale look. Materialet nærmest skriger robusthed og kvalitet. JBL Flip 7 er ikke specielt stor, hvilket gør det let at have den med. Den kommer med en lille rem du kan holde højttaleren i, med der medfølger også en lille karabinhage, som du kan bruge i stedet og gøre den fast til din rygsæk, cykel eller lignende. Udskiftningen mellem de to er let, JBL har forsynet højttaleren med en lille knap der frigør den enhed du har gjort fast til højttaleren, så det er let og hurtigt at skifte mellem dem – fed lille detalje. Tech-Test mener: Jeg forstår godt lysten til at tage musikken med sig, og til at flytte festen udenfor i det gode vejr. Men jeg har også en bøn – bare fordi du kan, er det ikke de samme som at du skal. Vis hensyn til dine naboer. Det er ikke alle de kan lide samme musik som du kan, og fordi du holder fest, behøver de ikke holde fest vel? Og nogle skal måske tidligt op på arbejde. Hurtigt at komme i gang Flip 7 er en bluetooth-højttaler der understøtter JBL’s egen app. Det gør at …. (læs mere her)