Sonos har i dag præsenteret to nye tilføjelser til deres produktportefølje: den bærbare højttaler Sonos Play og den mikrofonfrie Sonos Era 100 SL. Lanceringen har ifølge virksomheden til formål at gøre det nemmere for forbrugerne at bygge og udvide et sammenhængende lydsystem i hjemmet frem for at udskifte eksisterende hardware.
Meget teknologi giver løfter om innovation, men ender ofte med, at nye produkter blot erstatter gamle i stedet for at bygge videre på det, der fungerer.
Vi tror på, at den gode lydoplevelse ikke behøver starte forfra, hver gang du tilføjer noget nyt, men derimod skal blive bedre over tid. Sonos Play og Era 100 SL er et klart udtryk for, hvad Sonos er bedst til – nemlig at skabe produkter der opleves enkle på overfladen, men som er kraftfulde pga. det system, som ligger bag.
Tom Conrad, CEO hos Sonos
Bærbar højttaler med indbygget powerbank
Sonos Play er designet til både stationær brug i hjemmet og til at tage med på farten. Modellen integreres i det eksisterende Sonos-system via WiFi og kan grupperes på tværs af rum eller opsættes i stereopar.
Tekniske specifikationer for Sonos Play:
- Batteri: Op til 24 timers levetid. Batteriet kan udskiftes.
- Kapslingsklasse: IP67-certificeret (vandtæt design).
- Opladning: Indbygget powerbank til opladning af telefon.
- Forbindelser: WiFi og Bluetooth. Understøtter Spotify Connect og Apple AirPlay 2.
- Gruppering: Mulighed for Bluetooth-gruppering af op til fire Sonos Play- eller Move 2-højttalere.
- Lydtilpasning: Automatisk Trueplay-kalibrering.
- Styring: Understøtter stemmetjenester.
- Pris: 2.599 kr.
Mikrofonfrit design til hjemmet
Den anden nyhed, Sonos Era 100 SL, fungerer som en mere simpel indgang til Sonos-systemet. Modellen er designet uden indbyggede mikrofoner og har et strømlinet funktionssæt. Den kan benyttes som en selvstændig enhed, parres i stereo eller indgå som baghøjttalere i en hjemmebiograf-opsætning.
Om tankerne bag de nye produkter udtaler Chris Kallai, vicepræsident for product creation hos Sonos:
Vi tror på, at den første højttaler, du tager med ind i hjemmet, skal lyde komplet i sig selv og endnu bedre i takt med at dit Sonos-system udvides.
Sonos Play og Era 100 SL tilbyder hver sin lytteoplevelse, som passer ind i den måde, folk indretter sig på, og som over tid er let at udvide med nye, rum, nye øjeblikke og nye oplevelser.
Chris Kallai, vicepræsident for product creation hos Sonos
Begge højttalere er ifølge producenten tunet af lydeksperter fra musik- og filmbranchen. Modellerne kan forudbestilles fra i dag, den 10. marts 2026, og vil være tilgængelige i udvalgte butikker fra den 31. marts 2026. Sonos Era 100 SL får en vejledende pris på 1.499 kr.

