Nyheder fra gl. site
Huawei hævder at deres nye OS, HongMeng OS, er hurtigere end Android og MacOS
Efter den amerikanske regering satte Huawei på deres blacklist, har kineserne arbejdet hårdt på at udvikle deres eget operativsystem. Ja faktisk har de arbejdet med flere forskellige versioner. Et af dem, HongMeng OS, skulle være ret langt fremme i udviklingen, og Ren Zhengfa har lige været ude i et interview og sige, at HongMeng OS er langt mere end blot en erstatning for Android. Faktisk så skulle det kunne bruges som forbindelse mellem flere forskellige enheder, herunder netværk switches, routere, data centre, smart home-enheder, autonome enheder og langt mere. Samtidig skulle det også kunne bruges i computere. Ren Zhengfa hævder samtidig at HongMeng OS nok vil blive hurtigere end både Googles Android og macOS. Rygter forlyder samtidig at Huaweis kommende smartphone, Mate 30 Pro, vil komme i en version der kører HongMeng OS.