Nyheder fra gl. site

Adobe Illustrator nu også til iPad

Sidste år på Adobes konference, Digital Max, fremviste Adobe deres nye app, Illustrator til iPad, og siden har vi så ventet på at den blev frigivet. Det skulle så ske nu. Men inden du tror at du kan få Illustrator til din iPad i dag, så må jeg skuffe dig. Du kan forudbestille den i App Store, og når så Adobe er klar, bliver den automatisk installeret på din iPad. Illustrator til iPad er gratis for alle, der har et abonnement på Creative Cloud, eller som i forvejen har adgang til Adobe Illustrator. Personligt er jeg ikke den store designer, men det er oplagt at kombinere din iPad, Apple Pencil og Illustrator. Det virker som en stærk kombination, og jeg glæder mig til at afprøve den.
Nyheder fra gl. site

Adobe klar med Photoshop til iPad og iPhone

På Adobe MAX var den helt store nyhed Adobe Photoshop Camera, der giver din smartphone Photoshop-egenskab er lige frem til det øjeblik du tager billeder. App’en bruger AI til at flytte grænser for, hvad du kan med en smartphone når du tager billeder, og den retter sig både mod almindelige forbrugere og amatørfotografer. Med Photoshop Camera kan du skabe og dele billeder i høj kvalitet på sociale medier. Modsat det indbyggede kamera på telefonen og andre tredjeparts-kameraer, bruger Photoshop Camera den kunstige intelligens, Adobe Sensei, til automatisk at forbedre og løfte kvaliteten af billederne. Appen kan genkende objektet i billedet og give anbefalinger, og i det øjeblik billedet tages, bliver der automatisk tilføjet sofistikerede funktioner, samtidig med det originale billede naturligvis bevares. Photoshop til iPad Der er også godt nyt til iPad-brugerne. Nyheden om, at Adobe Photoshop bliver tilgængelig til iPad, har været kendt længe – men nu skal iPad-brugerne ikke vente længere. Photoshop til iPad har tidligere været tilgængelig i en simplere funktion kaldet Photoshop Express, men mange brugere har efterspurgt den fulde version af programmet på de mere fleksible platforme som fx tablets. Fokusset i appen er på billedkomposition og måden at arbejde med retouchering på. Programmet er udviklet specifikt til tablets, og derfor er Photoshop til iPad mere intuitivt og en nem måde for nye brugere at lære programmet at kende. Samtidig er de professionelle brugere ikke længere bundet til skrivebordet. Ud over Photoshop til iPad har Adobe også løftet sløret for, hvordan Adobe Illustrator kommer til …. (læs mere her)