Nyheder fra gl. site
Din emoji skal være inkluderende
Emojis er i løbet af det sidste årti blevet en integreret og vigtig del af den digitale kommunikation. De er en visuel, sjov og let måde at udtrykke sig på og et værktøj, der ikke længere udelukkende anvendes i den private kommunikation. Emojis bruges i stigende grad også i den offentlige debat om samfundsmæssige udfordringer, særligt i forhold til kultur og etnicitet. For mange siger en emoji mere end 1000 ord, men det gælder altså kun, hvis man kan finde den rigtige, viser rapporten Global Emoji Diversity & Inclusion Report fra Adobe. Mere end otte ud af 10 globale emoji-brugere efterspørger nemlig et mere inkluderende udvalg emojis, og kun halvdelen (53 pct.) af de adspurgte føler, at deres identitet er tilstrækkeligt afspejlet i de nuværende emoji-muligheder. Blandt sidstnævnte gruppe ligger kultur, etnicitet og alder øverst på listen over de kategorier, som brugerne ønsker udvidet med emojis. Generation Z ønske På tværs af landegrænser er det i højere grad den såkaldte generation Z (41 pct.) og millennials (39 pct.), der ønsker et større udvalg af emojis til at udtrykke kultur og etnicitet, hvor det gælder for 30 pct. af de såkaldte boomers. Rapporten viser også, at over halvdelen (55 pct.) af de adspurgte emoji-brugere laver deres egen personlige emoji – også kaldet en bitmoji – men også her efterspørger mange brugere flere tilpasningsmuligheder for bedre at kunne afspejle personlig identitet. Det gælder igen især generation Z, hvor otte ud af 10 (79 pct.) benytter sig af featuren med at lave sin …. (læs mere her)