Apple øger sikkerheden i iPhone
Ved at låse lightning-porten på telefonen, vil Apple gøre det umuligt for myndighedernes hackere at få adgang til brugernes data på Apple enheder. De amerikanske myndigheder og Apple er langt fra enige om, hvem der bør have mulighed for at få adgang til Apples enheder. Myndighederne vil gerne have mulighed for at undersøge indholdet på Apples enheder i forbindelse med sager om kriminalitet eller terror. Men Apple lægger så meget vægt på brugernes ret til deres egne data, at firmaet kæmper med næb og klør imod myndighederne på dette punkt. Det mest omtalte tilfælde er fra 2016, hvor to gerningsmænd skød og dræbte 14 mennesker og sårede yderligere 22 i San Bernardino. Her ville FBI have Apple til at låse en af gerningsmændenes iPhone op, hvilket Apple nægtede. Sagen kom så vidt, at en dommer gav Apple ordre til at låse telefonen op. Apple var ved at appellere afgørelsen, da FBI gav besked om, at de havde fået adgang til telefonen med hjælp fra en “tredjepart”. FBI droppede sagen mod Apple, og ordenshåndhævere i USA har siden flere gange benyttet sig af tredjepart i form af betalte hackere til at få adgang til Apple enheder. Låser lightning-porten Hidtil har det været muligt for myndighedernes hackere at få adgang til iPhone data ved at forbinde mobilen med en computer, som så med et særligt program “låser” telefonen op. Firmaet Grayshift har endda udviklet den såkaldte Graykey Box. Boxen skal bare forbindes med Apple enhedens lightning-port, og så knækker den selv telefonens …. (læs mere her)