Her er 5 cybersikkerhedstips til julen 2024

KnowBe4 advarer mod sæsonbetonede cybertrusler, herunder falske kreditkortadvarsler, velgørenhedssvindel og tilbud, der er for gode til at være sande

Foto: Adobe Firefly (AI)

Sikkerhedsfirmaet KnowBe4 kommer her med sine fem bedste cybersikkerhedstips til at beskytte sig mod svindelnumre over julen.

Juleshoppere står over for stigende risici, da cyberkriminelle i disse dage intensiverer deres sæsonbetonede svindelnumre, som hvert år koster forbrugerne milliarder af kroner på verdensplan. Ifølge FBI’s Internet Crime Report for 2023 modtog IC3 et rekordhøjt antal klager fra den amerikanske offentlighed: 880.418 klager blev registreret, med potentielle tab på over 12,5 milliarder dollars. Dette er en stigning på næsten 10 procent i antallet af klager og en stigning på 22 procent i de påførte tab sammenlignet med 2022.

“Det er amerikanske tal, men vi oplever i høj grad de samme tendenser og skala ske i Europa og i Norden. Og det er i stor stil de samme teknikker, som bliver benyttet.

Martin Kramer, it-sikkerhedsspecialist hos KnowBe4.

Den mest rapporterede forbrydelse i 2023 var phishing-angreb, hvor der anvendes uopfordrede e-mails, tekstbeskeder og telefonopkald, der angiveligt kommer fra en legitim virksomhed, der efterspørgerpersonlige, finansielle og/eller loginoplysninger. Derfor er det afgørende, at forbrugerne er særligt opmærksomme i højtiden, hvor mængden af digitale transaktioner og kommunikation stiger, hvilket gør det lettere for cyberkriminelle at skjule deres ondsindede aktiviteter blandt de mange legitime beskeder og tilbud relateret til højtiden.

KnowBe4s har disse fem tips til at færdes og handle sikkert på nettet over julen:

  1. Pas på falske kreditkortadvarsler: Cyberkriminelle udgiver sig ofte for at være finansielle institutioner og sender falske advarsler om mistænkelig aktivitet. Verificer altid sådanne beskeder via officielle kanaler såsom din Netbank-app eller et opkald til din rådgiver, før du reagerer.
  2. Vær opmærksom på velgørenhedssvindel: I højtiden er der en stigning i svindel med falske velgørende organisationer. Undersøg organisationerne grundigt, og donér kun via officielle hjemmesider i stedet for at reagere på uopfordrede e-mails eller opkald.
  3. Vær forsigtig med mistænkelige mobilapps: Download kun apps fra officielle appbutikker, og vær opmærksom på apps med højtids-tema, da de kan indeholde malware. Tjek anmeldelser og tilladelser, før du installerer.
  4. (alt for) Utrolige rabatter og tilbud: Hvis det virker for godt til at være sandt, er det sandsynligvis svindel. Ekstreme rabatter og utrolige tilbud bruges ofte som lokkemad til svindel. Verificer tilbud via officielle forhandleres hjemmesider, og vær skeptisk over for uopfordrede fantastiske tilbud. Det kan både være svindelsider, som stjæler dine kreditkortoplysninger, men det kan også være sider, som lokker med skarpe tilbud på mærkevarer, men sender dig billige kopiprodukter i stedet.
  5. Vær opmærksom på rejsesvindel i højtiden: Falske ferieboliger, tilbud på rejsepakker, der er for gode til at være sande, og svindel med bookingsider stiger i højtiden. Book gennem velrenommerede rejsebureauer eller direkte hos kendte hotelkæder og flyselskaber.

“Højtiden er ikke kun højsæson for shoppere, det er også åbent jagtsæson for cyberkriminelle. Mens vi omfavner den festlige stemning, er det afgørende at opretholde en øget bevidsthed om cybersikkerhed. Vores mål er at give individer og organisationer viden til at gennemskue disse digitale ‘grincher’ og sikre, at de forbliver glade og cybersikre hele julen igennem.

Martin Kramer, it-sikkerhedsspecialist hos KnowBe4.

KnowBe4 har også samlet deres tips om cybersikkerhed i en lille video, som kan ses her.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.